Roskilde Domkirke
Efter Foranstaltning af Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet Opmaalt Under Ledelse af H. Storck
Forfatter: H. Storck
År: 1909
Forlag: H. Hagerups Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 59
UDK: Folio 726.5(489)Storck
Med Forklarende tekst af I. Kornerup
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
BLAD I. (A. Christensen.)
A. TROLLERNES KAPEL, fordum ST. SIGFRIDS, stiftet 1405 af Biskop Peder
Jensen Lodehat, nu Gravkapel for Dronning Anna Sophie, født Reventlow.
B. NORDVESTRE VAABENHUS.
C. ST. BIRGITTES KAPEL, stiftet af Biskop Oluf Mortensen efter Domkirkens
Brand 1443.
D. ST. LAVRENTII KAPEL, stiftet 1384 af Biskop Jens Jepsen Ulfeld.
E. CHRISTIAN DEN 4.s KAPEL, opført fra 1615 til 1620.
F. BISKOP OLUF MORTENSENS VAABENHUS, opført efter Branden 1443.
G. KAPITELHUSET med Sakristiet, den ældste Tilbygning til Kirken.
H. SIDEGANG TIL KAPITELHUSET fra det 15de Aarhundrede.
I. »SKRIFTESTUEN«, Tilbygning fra det 15de Aarhundrede.
K. FREDERIK DEN 5.s og CHRISTIAN DEN 6.s KAPEL, bygget efter Hars-
dorffs Tegning imellem 1774 og 1777, men først fuldført 1825.
L. CHRISTIAN DEN l.s eller HELLIG TRE KONGERS KAPEL, stiftet af
denne Konge og indviet 1464.
M. SYDVESTRE VAABENHUS, der tidligere har haft en hvælvet øverste Etage
og Gavl imod Syd.
N. KRAGERNES KAPEL, forhen BETHLEHEMS KAPEL, stiftet 1411 af
Dronning Margrethe,
o o
BLAD II. (Julius Smith.)
PLAN AF OMGANGEN. Det bemærkes, at der imellem Frederik den 5tes
Kapel og Domkirken er et Mellemrum, i hvilket mærkelige Rester af tidligere
Arkitektur opdagedes. (Se Blad XXI, XXIII og XXIV).
BLAD III. (A. Christensen.)
TVÆRSNIT AF DOMKIRKEN efter Linie A-B igennem St. Birgittes Kapel,
Christian den istes og den over denne værende »Riddersal«.
BLAD IV. (A. Christensen.)
LÆNGDESNIT efter Linien a-b med nordre Side af Kannikestolene, Gitrene
ind til Christian den 4des Kapel, Kongestolen og Gravhvælvingen under Høikoret
m. m.
BLAD V. (A. Christensen.)
VESTFACADEN AF DOMKIRKEN. Hele Gavlen imellem Taarnene er for-
nyet 1872—1873 under Etatsraad Herholdts Ledelse efter gamle Spor i Murens
Dybde af de tre Vinduer og af Portalen. Taarnenes underste Dele tilhøre det
oprindelige Anlæg, men den største og øverste Part den senere Middelalder.
Den tidligere Portal fra Christian den 4des Tid blev flyttet til Holmens Kirke i
København.
BLAD VI. (A. Christensen.)
DOMKIRKENS SYDSIDE med de i senere Tider tilføjede Bygninger: det
sydvestre Vaabenhus, Christian den istes Kapel, Frederik den 5tes og Kapitel-
huset. Gavlene paa Christian den istes Kapel blev rekonstruerede 1866—1867
under Ledelse af Etatsraad Chr. Hansen.
BLAD VIL (A. Christensen.)
ØSTSIDEN AF DOMKIRKEN, med Korrundingen. Paa dennes midterste
Fag over de tre Vinduer bemærkes Rester af smaa opstigende Rundbuer, som
har hørt til en Spidsgavl. (Se »Danske Mindesmærker« II, Tavle V.) En Række
af Spidsgavle over de tredelte Vinduesgrupper har, hvad tydelige Spor udviser,
FEUILLE I. (A. Christensen.)
A. CHAPELLE DE LA FAMILLE TROLLE, jadis chapelle de SAINT SIEG-
FRID, fondée en 1405 par levéque Peder Jensen Lodehat, å present chapelle funé-
raire de la reine Anna- Sophie de Danemark, née comtesse de Reventlow.
B. PORCHE DU NORD-OUEST.
C. CHAPELLE DE STE. BRIGITTE, fondée par l’évéque Oluf Mortensen aprés
l’incendie de la cathédrale en 1443.
D. CHAPELLE DE SAINT LAURENT, fondée en 1384 par l’évéque Jens Jepsen
Ulfeld.
E. CHAPELLE DE CHRISTIAN IV, construite de 1615 å 1620.
F. PORCHE DE L’ÉVEQUE OLUF MORTENSEN, construit aprés l’incendie
de 1443.
G. MAISON DU CHAPITRE avec la sacristie, l’annexe la plus ancienne de la ca-
thédrale.
H. GALERIE LATÉRALE CONDUISANT A LA MAISON DU CHAPITRE,
du quinziéme siécle.
I. CONFESSIONAL, annexe du quinziéme siécle.
K. CHAPELLE DES ROIS FRÉDÉRIC V et CHRISTIAN VI, construite d’aprés
le dessin de Harsdorff entre 1774 et 1777, achevée en 1825 seulement.
L. CHAPELLE DE CHRISTIAN Icr ou DES TROIS MAGES, fondée par le
dit roi et consacrée en 1464.
M. PORCHE DU SUD-OUEST ayant eu jadis un étage supérieur vouté et un
pignon vers le Sud.
N. CHAPELLE DE LA FAMILLE KRAG, antérieurement CHAPELLE DE
BETHLEEM, fondée en 1411 par la reine Marguerite.
FEUILLE II. (Jules Smith.)
PLAN DE LA GALERIE. Entre la chapelle de Frédéric V et la cathédrale
il y a un intervalle dans lequel des restes remarquables d’architecture plus ancienne
ont été découverts. (Voir feuilles XXI, XXIII et XXIV).
FEUILLE III. (A. Christensen.)
COUPE TRANSVERSALE DE LA CATHÉDRALE suivant la ligne A-B å
travers la chapelle de Ste. Brigitte, celle de Christian I et la salle des chevaliers
située au-dessus de celle-ci.
FEUILLE IV. (A. Christensen.)
COUPE LONGITUDINALE suivant la ligne a-b avec le coté septentrional des
siéges des chanoines, les grilles situées vers la chapelle de Christian IV, la tribune
du roi et caveau mortuaire sous le chæur, etc.
FEUILLE V. (A. Christensen.)
FACADE DE LA CATHÉDRALE VERS L’OUEST. Tout le pignon
situé entre les tours a été renouvelé en 1872 —1873 sous la direction de M.
Herholdt d’aprés des traces anciennes des trois fenétres et du portail découvertes
dans l’intérieur du mur. Les parties inférieures des tours sont de la premiére
construction, la partie la plus grande et la plus élevée date du bas moyen age.
L’ancien portail provenant de l’époque de Christian IV fut transporté å l’Église
de la Marine å Copenhague.
FEUILLE VI. (A. Christensen.)
COTÉ MÉRIDIONAL DE LA CATHÉDRALE avec les båtiments annexés å
des époques postérieures: porche du Sud-ouest, chapelle de Christian Ier, chapelle
de Frédéric V, maison du chapitre. Les pignons de la chapelle de Christian Icr ont
été reconstruits en 1866—67 sous la direction de l’architecte Christian Flansen.
FEUILLE VII. (A. Christensen.)
COTÉ EST DE LA CATHÉDRALE avec le chæur dans une abside semi-
circulaire. A son pan de rpilieu au-dessus des trois fenétres, on aper$oit des restes
de petites lunettes montantes ayant appartenu å un pignon. (Voir »Danske Mindes-
mærker« II planche V.) 11 est prouvé par des traces évidentes que jadis, probable-