Om Korntørring
En afhanfling af H. Gerner, med tillæg af J. Collin

34 Jeg anseer denne Deel af Selskabets Sporgs- maal, som den vigtigste, nyttigste og meest magt- paaliggende for et Land; af den Aarsag, at om Bon- derne endog paa den fuldkomneste Maade terre deres indhostede Kornvare, saa dog, naar de kjere til Torvs, til Kjebmanden eller Magazinet, inddrager Kornet Fugtighed, hvilken paa ny maa udjages. Ligeledes maa Korn terres efteråt det har passeret Seen; thi naar danziger eller polsk Rug, som er terret, ud- skibes, og Reisen varer noget lcenge, da brander det an i Skibet, dog ikke nær saa hastig, eller til den Grad, som udterrede Kornvare. Det er derfor af sterste Vigtighed, at store Korn-Qvantiteter kunne hastigen og lidet bekosteligen terres, for ikke at bedær- ves af Gjaring og Insekter. III. Angaaende en for Bondestanden begvein Korntørrings- Maade. Da man ikke kan antage, at en Bonde enten kan, etter bor giøre store Bekostninger paa Indretninger til at torre sit Korn udi, saa synes det Lettest, og for den almene Landmand mindst bekosteligt, at Han torrer Kornet efter Brodbagning i sin egen Bagerovn; hvilket hos en Deel er allerede i Brug, for saavidt deres Brod- og Grynkorn angaaer. iWMI