Om Korntørring
En afhanfling af H. Gerner, med tillæg af J. Collin

I. Terner har i sin Afhandling nævnt Intierii og Duhamel, som de to Forfattere, hvis Opfindelser i denne Sag, han har afbenyttet. Nogen nærmere Uti' derretning, end den, som Afhandlingen meddeler om den Fsrstes Opfindelse, tilligemed nogle Efterretninger om, hvad der i andre Lande er gjort for Torring af ud- Lorskent Korn, vil jeg her meddele. Bartholomæus Intierii var en Neapo- litaner, der havde forpagtet en Korn-Tiende paa 20 Aar. Da dette Korn, som avledes paa en meget fugtig Jord- bund, var særdeles siet, og let bedærvedes, leed Han stort Tab, da han enten maatte sælge det i Utide for en Bagatel, eller naar han vilde oplægge det for at fpeculere derpaa, udfordrede det saa stort Rum og saa megen Behandling, at Omkostningerne dermed opflu- gede Profiten. Han prsvede derfor paa mange Maa- der at torre Kornet. Endeligen lykkedes det Haur at tørre det saa vel ved faa Timers Ovnhede, at det kunde opdynges saa hoit, han fandt fornsdent, og velbeholdent gjernmes i adskillige Aar uden at kastes. Han kunde derved benytte de gunstige Sieblik, og blev paa den Maade en riig Mand. Efterat han i en Snees Aar havde praktiseret i denne Knnst, uden at