Om Korntørring
En afhanfling af H. Gerner, med tillæg af J. Collin

6o nogen tilfalde vidste hans Behandlingsmaade, udgav han i Aaret 1754 en Beskrivelse over sin Methode. Hele Freingangsmaaden med Forsøgene, og Hvorledes Han lededes sit Maal nærmere ved ethvert af dem, meddeles deri. For iforveien at overbevise sig, om Ovntørring var gavnlig, gjorde han sit første Forsøg med at tørre et lidet Quantum i en Bagerovn. Da han efter no- gen Tids Forløb erfarede, at dette Korn modstod Be- dærvelse, ikke angrebes af Orm, og gav et fuldkom- men velsmagende Brød, opstod Spørgsmaalet, Hvor- ledes en stor Mængde Korn paa een Gang kunde faae en passende Varme, saa at det, der var nærmest Il- den, ikke forbrændtes, medens det, som laae længst derfra maaskee endog forblev koldt, og hvorledes man paa en beqvem Maade, kunde faae Kornet Haade paa og af? Det var ham derfor vigtigt at vide: Hvoraf Kasserne burde forfærdiges, og hvor tykt Kornet kunde og burde ligge? Ved Forføg fandt han, at Esp- eller Poppeltræ var det bedste til Tørrekasser; at Bræderne ikke maatte være tykkere end en Tomme; at de maatte sammenføres enten med Træsøm eller ved Liim og Faltser, fordi Jernsømmene, naar de bleve hede, ska- dede Kornet; at Bundbræderne maatte være forsynede med smaa Huller, og at Kornet i de underste Kasser kunde ligge 3, men i øverste 4 Tommer Høit, Den første Tørrestue, han indrettede i Capua, var et, paa Døren nær, aldeles tillukket mørkt Værelse, rundt om forsynet med brede Kasser- fra Gulvet til Loftet- men da det var forbundet med megen Besvær-