Om Korntørring
En afhanfling af H. Gerner, med tillæg af J. Collin

6 I lighed og Tidsspilde, at fylde og tømme Kasserne, og Værelset maatte aabnes efter Hver Tørring, Hvorved megen Varme spildtes, og Træet blev koldt, saa gav Han Kasserne en straa Retning fra Væggene ned mod Midten af Gulvet, og dannede derved midt i Værel- set, imellem begge Rader af Kasser, et Rum eller en Kanal, hvori Kornet, naar man lettede et Stiebord, kunde løbe ned, ligesom og mellem Væggen og Kas- serne et lignende Rum, hvori man ovenfra kunde styrte Kornet ned, fom da derfra efterhaandeu lob ind i alle Kasserne; men endnu var een Ulejlighed at overvinde: naar Kornet løb ned i Kafferne, samlede det fig i den nederste Ende og gik ud over Sidebræ- derne; ogsaa denne Mislighed fik Han Bugt med, ved at anbringe i hver Kasse tre lige langt fra Hinanden staaende Tværbræder (Stoppe- eller Grændsningsbræ- der), i en Tommes Afstand fra Bunden. Endnu et Forsøg, som Jntierii gjorde, og som lykkedes, bør jeg anføre. Da han saae, Hvor gavnlige de varme Dampe vare for Kornet, faldt det Ham ind, om ikke det fainme kunde opnaaes ved ko- gende Vand. Han prøvede at lade Korn ligge i ko- gende Vand, omtrent een Minut, og derpaa tørre i kuften. Det beholdt baade Farve og Smag uforan- dret, men havde, ligesom det af ham ovntørrede Korn, tabt Spire-Evne, saa at ved dette Middel kunde det samme Siemed opnaaes, som ved hans første £P' findelse. Den Jntieriiske Indretning blev snart indført i Kornmagajinerne i Republiken Genf, i Marseille,1