Lærebog I Organisk Kemi

113 rask Opvarmning spaltes den til Kulsyre og Myresyre: C2H2O4 = CO24-CH2O2, hvilken sidste igen for en stor Del sønderdeles til Kulilte og Vand. Ved svag Opvarmning med kone. Svovlsyre spaltes den direkte til Kulsyre, Kulilte og Vand. Om dens Forhold ved Opvarmning med Glycerin s. S. 81. Iltningsmidler ilte den let til Kulsyre og Vand, og den bliver derved selv et kraftigt Reduktionsmiddel. Brint in statu nascendi reducerer den til Glykolsyre. Krystalliseret Oxalsyre opløses i omtrent 10 D. koldt Vand og i omtrent 2 D. Vinaand, og meget lettere ved Opvarmning. I Æther er den derimod meget tungtopløselig. Den smager stærkt surt og er giftig (Modgift: stemmet Kridt). Den anvendes meget i Farveriet. Oxalsure Salte. Med Alkalierne danner Oxalsyren 3 Slags Salte, normale, f. Eks. K2.C2O4,H2O, sure, f. Eks. kh.C2C)4 og oversure f. Eks. KH.C204,H2C2O4,2H2O. De normale dannes ved at neutralisere Syren med kulsurt Alkali; sættes til deres Opløsning ligesaa megen Oxalsyre, som den indeholder, opstaar et surt, og tilsættes 3 Gange saa meget Syre, et oversurt Salt. Kun det normale Kaliumsalt er letopløseligl i Vand, alle de andre er mer eller mindre tungtopløselige, især de sure Salte. Med Und- tagelse af det sure Kaliumsalt og det normale Natriumsalt, som er vandfri1), indeholder alle de andre 1 Mol. Vand paa hvert Mol. Oxalsyre. En Blanding af det sure og det oversure Kalium- salt er det i Handelen gaaende »Syresalt«. Næsten alle andre oxalsure Salte er tungt- eller uopløselige, dog danner nogle letopløselige Dobbeltsalte med oxalsure Al- kalier. Saaledes er det smukt krystalliserende grønne Kaliumferridoxalat2) opløseligt, og Syresalt kan derfor benyttes til at borttage Rustpletter eller Pletter af Garvesyreblæk. Kaliumferridsaltet ligesom det ligeledes grønne, III analogt sammensatte Kaliumkoboltidoxalat, Co.(C2()4.K)3,3H2O3), hører til de s. k. koblede eller komplekse Salte, hvorihverken Metallet eller Syren viser deres sædvanlige Reaktioner. x) Om Natriumsaltets Fremstilling og Anvendelse i Titreranalysen se S. P. L. Sørensen. N. T. for Fys. og Kem. 1, 173 (1896); V. S. O. 1900. 189; Fr. 42, 333, 502 (1903). 2) Wenzel 1782. s) s. p. L. Sørensen. Z. an. Ch. II, 1 (1896). Id. Studier o. Koboltidoxalater. Kbhvn. 1889. Organisk Kemi. 8