Lærebog I Organisk Kemi

Forfatter: S. M. JØRGENSEN

År: 1906

Forlag: G. E. C. GAD’S UNIVERSITETSBOGHANDEL

Sted: KØBENHAVN

Udgave: 2. UDGAVE

Sider: 584

UDK: 547 (022)

DR S. M. JØRGENSEN

PROFESSOR I KEMI VED UNIVERSITETET

ANDEN OMARBEJDEDE UDGAVE

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 618 Forrige Næste
148 Den første opstaar kun i ringe Mængde, er identisk med ovennævnte Biacetyleddikeæther, opløses i vandige Alkalier og spaltes ved Opvarmning med 1 Ækv. Natriumhydroxyd til Natriumacetat og Aceteddikeæther. Den anden Forbindelse er Hovedproduktet, opløses ikke i vandige Alkalier, men sønderdeles let deraf allerede i Kulden til Acetylacetone, Kulsyre og Alkohol: CO.OE CHa.CO.CH.|CO.CH3 = CHS.CO.CH2.CO.OE + NaO.CO.CH3 + H.jONa C02| E_|_OH CH8.åÖ7cH.CO.CHs=CH3.CO.GH2.CO.CH3 + C02 + EOH Hverken Aceteddikeæther eller Acetylacetone kendes som saadanne 1 mere end een Form (Ketonformen), men giver, som paavist, Derivater af to. De er derfor begge udprægede Eksempler paa det, man kalder Tautomeri1) (Pseudomeri, Desmotropi). Dette Begreb er allerede tidligere (S. 33) flygtigt omtalt. Det vil her være Stedet til at definere det nøjere. Dette er allerede sket 1876 af Bu ti er o w2), altsaa længe før Navnet Tau- tomeri foresloges3). Han fremhævede nemlig, at de fleste flydende [og opløste] Stoffer er i kemisk Ligevægt, naar Antallet af een Slags Molekuler er overordenlig stort, Antallet af isomere Molekuler overordenlig lille. Men der maa rimeligvis ogsaa være Tilfælde, hvor Antallet af en af de ro- meres Molekuler ikke er minimalt, og hvor der altsaa er en bevægelig Ligevægtstilstand, idet de to Former stadig gaar over til hinanden. Under saadanne Forhold vil de kemiske Omdannelser kunne gaa 1 forskellig Retning efter Reagensets Natur og Forsøgsbetingelserne i det hele. Som Eksempler anfører han Cyansyre og Cyanbrinte. Ved denne Betragtnings- maade synes det overflødigt at diskutere, om Cyansyre er O:G:NH, eller Cyanhydroxyd, CN.OH, om Blaasyre er et Nitril, H(N ellei IV V en Syre GNH. ' , For Aceteddikeæther og Acetylacetone er der nu en særegen Grund, hvorfor Enolformen er lidet sandsynlig. Det er nemlig, hvad først irleii- meyer4) bemærkede, en almindelig Regel, hvorfra der kun er ijældne Undtagelser5.), at sekundære Alkoholer, i hvilke de to Valenser 1 er bundne til eet Kulstofatom, i Dannelsesøjeblikket gaar over ti Alde- hyder og at paa samme Maade tertiære Alkoholer, hvori 2 af de 3 Va- lenser i =COH er bundne til eet Kulstofatom, (dog med Undtagelse af Phenoler) straks gaar over til Ketoner. Saaledes skulde Æthylenglykol, GH2.OHved at afgive et Mol. Vand give Vinylalkohol, " “ R > men man ch2.oh • n Wisliceiius: Ueber Tautomerie. Stuttgart 1897. (A. S.). 2)A.189, 77. Se ogsaa Knorr. A. 306, 332 (1899); Råbe A. 313, 129 (1900). 3) Laar. Ber. 19, 731 (1886). *) Ber. 13,309 (1880). 5) Se Claisen. Ber. 25, 1781 (1892). v. Pechmann. Ib. 25, 1040.