Lærebog I Organisk Kemi

212 Da P(C2Hs)H3.J (Æthylphosphoniumjodid) let søderdeles af Vand, til P(C2H6)H2 (Æthylphosphin) og Jodbrinte, ledens P(CS!H5)2H2J (Diæthylphosphoniumjodid) først sønderdeles f Kalilud, saa kan de let skilles, idet man først behandler Reaktmsproduktet med Vand og opsamler det udviklede Æthylphisphin for sig i kone. Jodbrinte, hvormed det straks forenerig igen, og der- næst tilsætter Kalilud og af'destillerer Diætylphosphinet, der ligeledes opsamles for sig i Jodbrinte. Da)iæthylphosphinet er selvantændeligt i Luften, maa hele Operatinen udføres i en Brintatmosfære. Triæthylphosphin1) P(CI5)3, vindes sæd- vanligt ved at dryppe Phosphortrichlorid til a ætherisk Opløs- ning af Zinkæthyl (S. 215) i en Kulsyreatmosære2). 2 PC13 + 3Zn(C2Hs)2 = 2P(C2H5)s + ZnCl2) frigøre Triæthylphosphinet med Kalihydrat og estillere det i en Brintstrøm. — Ogsaa Phosphinerne forener s? let med Alkyl- jodider. Triæthylphosphin danner saaledes med Jodæthyl: P(C2H5)4J, Tetræthylphosphoniumjodid, ér i alle væsenlige Forhold ganske ligner den tilsvarende Kvælstrfforbindelse. Æthylphosphin udmærker sig ligesom alle primære Phos- phiner ved sin forfærdelige Lugt. Ogsaa Diæthyl- og Triæthyl- phosphin lugter højst ubehageligt; de to sidste tænder sig i Luften. Alle er de flygtige Vædsker, der let forener sig med Syrer til Salte. Af rygende Salpetersyre iltes Æthylphosphindamp til den 2-basiske Æthylphosphinsyre, (hq)2JP0’ Diæthylphosphoni- umchlorid til den 1-basiske Diæthylphosphinsyre/ 2 h6)P0, og Triæthylphosphin til det næsten indifferente Triæthyl- phosphinilte, (C2H5)3PO, der nærmest har Karakter af et vand- frit, svagt Baseanhydrid, og som mere farefrit dannes ved Ophed- ning afTetræthylphosphoniumhydroxyd: [P(C2H5\.OH == (C2HB)5PO+ C2H6], et Forhold, hvorved dette adskiller sig fra den analoge Kvælstofforbindelse (S. 208). Æthylphosphinsyre svarer til Phos- phorsyrling, Diæthylphosphinsyre til Phosphorundersyrling og !) P. Thénard. C. R. 25, 892 (1846). 2) Cahours og Hofmann. C. R. 41, 831 (1855).