Lærebog I Organisk Kemi

242 alkalisk, tiltrækker Kulsyre af Luften og giver et temmelig tungtopløseligt, krystallinsk Nitrat: C(NH)N2H4,HNO3. Ved Opløsning af det raa rhodanbrintesure Guanidin i kone. Svovlsyre dekomponeres Rhodanbrinten, og ved Tilsætning af rygende Salpetersyre faas nu Nitroguanidin1), NH:C<^'N°2, som hvide, asbestlignende Naale, der med Zinkstøv og Eddike- syre brintes til det stærkt basiske Amidoguanidin, NH:C<^NH2. Dette danner med Syrer smukt krystalliserende Salte. Ved Kog- ning med Syrer eller Alkalier giver Amidoguanidin: Hydrazin, H2N.NH2, der lettest fremstilles paa denne Maade2). Proces- serne er: nh:c<n™2 + H’° = 0:C<n™2 +NH* Semicarb azid og O:C<|*™2 + H2O = CO2 + NH3 + NH2.NH2 Behandles salpetersurt Amidoguanidin med Salpetersyrling, dannes det s. k. salpetersure Diazoguanidin3), der dog ikke er analogt sammensat med de aromatiske Diazoforbindelser, (se disse), idet Processen er følgende4): NH:C< NH.NH2 nh2,hno Salpeters. Amidoguanidin N + HNO2 = 2H0 ^_NH;C<N<N nh2,hno3 Salpeters. Diazoguainidin 3 Salpetersurt Diazoguanidin danner farveløse, letopløselige Krystaller, som ved Behandling med Natronlud spaltes til Cy- anamid, Natriumnitrat og Azoimid, hn3, hvilket sidste lettest fremstilles saaledes2). Azoimid er opdaget og dets Salte især under- søgte af Gurtius4). Anhydrider af disse 3 Amider med Alkoholer. Af de 3 Amider Urinstof, Sulfourinstof og Guanidin kendes en Mængde Afledningsprodukter, hvori Brint er substitueret med i) Jousselin. C. R. 85, 548 (1877), 88, 814(1879). 2) Thiele. A. 270, 1 (1892) 271, 127, 273, 133 (1893). Om Hydrazinsalte s. Curtius. Ber. 20, 1632 (1887). 3) Hantzsch og Vogt A. 314, 344 (1901). 4) Ber. 23, 3026 (1890), 24, 3341; J. pr. Ch. [2] 43, 207 (1891).