Lærebog I Organisk Kemi

309 lulose sig, især i det Øjeblik, hine frigøres af en Forbindelse. Om her dannes virkelige Forbindelser, analoge med Saccha- raterne, er mere end tvivlsomt, men Forholdet har stor Betyd- ning i Farveriet. Behandles Cellulosenatron med Svovlkulstof, dannes en med de xanthogensure Salte analog Forbindelse, hvori Alkoholen re- præsenteres af Cellulose, og som af Vand opløses til en slimet Vædske (Viscose1). I Luften gendannes Cellulose, og Saltene kan fjernes med Vand. Herpaa beroer Viscosens Anvendelse til vandtæt Tøj, Læderpapir og kunstig Silke. fil Alkylsalte af Cellulose som Alkohol henregnes sædvanlig ogsaa de saakaldte Nitrocelluloser (Skydebomuld2), Collo- diumbomuld), som i Virkeligheden er Nitrater. Thi ved Op- varmning med Ferrochlorid og Saltsyre ombytter de, ligesom Salpetersyren selv, no2 med Brint og udvikler alt Kvælstof i Form af Kvælstoftveilte: -O.NO2 + 3 FeCl2 + 3 HC1 = -OH + NO + 3FeCl3 -}- H2O. Paa denne Maade bestemmes ogsaa deres Kvælstofindhold. Men om disse Forbindelser virkelig er Nitrater af Cellulose, som man hidtil har antaget3), er tvivlsomt. Ved en Mængde forskellige Iltningsmidler (f. Eks. Kaliumchlorat og Saltsyre, Brom og Cal- ciumcarbonat, Ozon, Kogning med fortyndet Salpetersyre osv.) gaar nemlig Cellulose over til Oxycellulose, som indeholder mere Ilt end Cellulose og som ved Opvarmning med Natronlud giver en guldgul Opløsning, der re- ducerer Fehling’s Vædske. Oxycellulose antages efter de nyeste Under- søgelser4) at være C24H40O21 = 3 C8H10O5 C6H10O6 og den stærkest ni- trerede Nitrocellulose at være Oxycellulosenitratet C24H28(NO2)12O21 = 3C6H7(NO2)SO5 -j- C6H7(NO2)3O6. Ved Opvarmning med Ferrochlorid giver nemlig denne Nitrocellulose en uopløselig kvælstoffii Rest, der vel ligner Bomuld, men reducerer Fehling’s Vædske. Nitrocellulose faas ved Indvirkning af en Blanding af Sal- petersyre og Svovlsyre paa renset og affedtet Bomuld. Nitre- ringens Grad beror, som det synes, udelukkende paa Syreblan- dingens Styrke. ’) Cross, Bevan og Beadle. J. ch. soc. 63, 837 (1893); Ber. 34, 1513 (1901). 2) Schønbein 1846. Se B. Jb. 27, 410 ff.; J. b’ 1847—48, 1128 ff.; S. P. L. Sørensen. Sprængstoffer, 37 ff. Kbhvn. 1900. 3) Eder. Ber. 13, 169 (1880), hvor de ældre Angivelser citeres. Vieille. C. R. 95, 132 (1882). Lunge og Weintraub. Z. ang. Ch. 1899, 441, 466. 4) Vignon. C. R. 136, 818, 898 (1903).