Lærebog I Organisk Kemi

Forfatter: S. M. JØRGENSEN

År: 1906

Forlag: G. E. C. GAD’S UNIVERSITETSBOGHANDEL

Sted: KØBENHAVN

Udgave: 2. UDGAVE

Sider: 584

UDK: 547 (022)

DR S. M. JØRGENSEN

PROFESSOR I KEMI VED UNIVERSITETET

ANDEN OMARBEJDEDE UDGAVE

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 618 Forrige Næste
324 Methan, CH4, fremstilles efter (1), men indeholder da hyppig Brint, bedst efter (2) eller (3). Rent syntetisk kan man danne Methan ved at lede en Blanding af Svovlbrinte og Svovlkulstof- damp over glødende Kobber1): CS2 + 2H2S + 8Cu = CH4 + 4Cu2S; ved Indvirkning af Natriumamalgam og Vand (Brint) paa Tetrachlor- methan, CC142 3); ved at lede Kulilte eller Kulsyre sammen med Brint over reduceret Nikkel ved 250—30003), eller ved Søn- derdeling af Aluminiumcarbid med Vand4). Det brænder med svagt lysende Flamme til Kulsyre og Vand; CH42O2 = CO2-|-2H2O. Blandet med den Mængde Ilt, som denne Ligning angiver (2 Rf.), eller med en tilsvarende Mængde Luft (omtr. 10 Rf.), eksplo- derer det med stor Voldsomhed (Eksplosioner i Stenkulsgruber; Gaseksplosioner). Blandet med 2 Rf. Chlor eksploderer det ved Antændelse eller i direkte Sollys under Udskillelse af meget Kulstof: ch4 2 Cl2 = C + 4HCL Fortyndes det med Kulsyre, virker Chlor i spredt Dagslys substituerende, saa at man efter- haanden faar: ch3ci ch2ci2 chci3 CC14 Chlormettiyl Chlormetbylen Chloroform Chlorkulstof Ved Nærværelse af Vand sønderdeles Methan af Chlor selv i Mørke og da fuldstændigt til Kulsyre og Chlorbrinte: CH4 + 4C12 4- 2 H2O = CO2 + 8HCI. Methan finder stor Anven- delse, idet det som sagt udgør Hovedbestanddelen af Belysnings- gas og ligeledes af de Luftarter, der forekommer sammen med og tildels opløste i Petroleum. Disse anvendes lokalt i meget stor Maalestok som Belysnings- og Brændmateriale og tjener desuden som mekanisk Kraft, idet de dels hyppigt driver Pe- troleum op af Borehullerne fra betydelige Dybder, dels selv strømmer ud af Borehullerne under et betydeligt Tryk og der- for bruges i Stedet for spændt Damp 5), !) Berthelot. A. ch. ph. (3) 53, 69 (1858). 2) Id. ib. [3] 51, 48 (1857). 3) Sabatier og Senderens. C. R. 134, 514 (1902). 4) Moissan. C. R. 125, 839 (1897), 137, 363 (1903). 5) Om saadanne Luftarters Forekomst i Danmark s. N. V. Ussing. Ingeniøren 1904. Nr. 8, 49.