Lærebog I Organisk Kemi

325 Æthan, C2H6, findes sammen med Methan i Petroleumsluft- arterne. Det fremstilles rent efter (2) og (3). Det blev først iso- leret 1848 ved Indvirkning af Kalium paa fugtigt Propionitril af Frank- land ug Kolbe1), Aaret efter af Kolbe efter (7) og af Frankland2) af Jodmethyl og Zink og efter (3) af Zinkæthyl og Vand. Dog ansaa Kolbe og Frankland det ad sidste Vej fremstillede for Æthylbrinte, det efter de første Metoder erholdte for Methyl, indtil Schorlemmer3) 1864 viste, at begge med Chlor gav samme Chloræthyl og altsaa var identiske, hvad der fik stor Betydning for Strukturkemiens Udvikling. Petroleum forekommer især i Pennsylvanien, Canada, ved Baku, paa Krim, i Galizien, ogsaa flere andre Steder i Europa samt i Birma4). Om dens Oprindelse har man udtalt mange forskellige Opfattelser5). De amerikanske Olier indeholder vel Olefiner, Polymethylener (S. 341) og Alkylbenzoler (se disse), men dog overvejende Paraffiner (S. 320), og det ikke blot nor- male, men ogsaa Former som R2CH.CHR2, CHR3 og CR4. De kau- kasiske bestaar derimod overvejende af de s. k. Naphtener d. v. s. Pentamethylen, Hexamethylen og Alkylsubstituter af disse (S. 342); dog indeholder de ogsaa Benzol og Alkylbenzoler (indtil C1OHU) og de s. k. kondenserede Naphthener, CnH2n-8 o. 1. Ogsaa indeholder de raa Olier en ringe Mængde Svovlforbindelser af meget ubehagelig Lugt og desuden Syrer af den almindelige Formel CnH2n-1.CO.OH, hvis Konstitution ikke er sikker, men som næppe er simple Polymethylencarbonsyrer6). Af amerikansk Petroleum vindes en Række vigtige Blandinger, især: Petroleumsæther. Vf. 0,67. Kp. 50—60°. Den indeholder væsenlig C5 °g C6. Petroleumsbenzin. Vf. c. 0,7. Kp. 70—90°. Væsenlig C6 og C7. Ligroin. Vf. c. 0,73. Kp. 90—120°. Væsenlig C7 og C8. Pudseolie. Kp. 120—150°. Belysningspetroleum. Vf. 0,8. Kp. 150—300°. Endelig tungtflygtige Smøreolier (Vf. 0,88—0,94), Vaseline (Smp. 30—40°), Paraffin (Smp. 45—70°) og Iltningsproduktet Asphalt7). *) A. 65, 269. 2) lb 71j 214. 3) C. R. 58, 703. 4) Se Hoefer: Das Erdöl u. s. Verwandten. Braunschwig. 1888; Engler. Ber. 21, 1816 (1888). N. V. Ussing. Naturen og Mennesket 1891, 30. 5) S. især: Engler. Ber. 33, 1 (1900); Kraemer og Spilker. Ib. 35, 1212 (1902); Sabatier og Senderens. C. R. 134, 1185 (1902). 6) Mar- kownikoff. Bcr. 25, 3364; Aschan. Ib. 3666 (1892). 7) Köhler. Die Chemie d. Asphalte, Braunschweig. 1904.