Lærebog I Organisk Kemi

Forfatter: S. M. JØRGENSEN

År: 1906

Forlag: G. E. C. GAD’S UNIVERSITETSBOGHANDEL

Sted: KØBENHAVN

Udgave: 2. UDGAVE

Sider: 584

UDK: 547 (022)

DR S. M. JØRGENSEN

PROFESSOR I KEMI VED UNIVERSITETET

ANDEN OMARBEJDEDE UDGAVE

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 618 Forrige Næste
328 Jodoform, CHJ3, dannes let ved Opvarmning af Acetone med fortyndet Kalilud og Jod, dog dannes det ogsaa under samme Vilkaar af Vinaand, Aldehyd, Sukker, Dextrin, Proteinstoffer o. fL, men ikke af ren Methylalkohol1). Dets Dannelse benyttes som fin Reaktion paa Vinaand, naar de andre Stoffer er ude- lukkede2). Det fremstilles let og i beregnet Mængde ved at op- løse 50 D. Jodkalium, 6 D. Acetone og 2 D. Natriumhydroxyd i 1000—2000 D. Vand og tildryppe fortyndet Chlornatron under Omrøring: CH3.CO.CH3 + 3 KJ + 3 NaOCl = CHJ3 + CH3.CO.OK + 3 NaCl + 2 KOH Ogsaa ved Elektrolyse af Jodkalium, blandet med Vinaand eller Acetone, under Tilledning af Kulsyre. Jodoform danner gule, seks- sidede Blade, der lader sig omkrystallisere af Æther. Det lugter som Safran, fordamper allerede ved almindelig Temp., let med Vanddamp, og smelter ved 120°. Det er uopløseligt i Vand, temmelig tungtopløselig! i Vinaand, letopløseligt i Æther. Det anvendes i Kirurgien3) som Antiseptikum. I sine Omsætninger ligner det Chloroform. Ved Reduktion af Jodoform med Jodbrinte og Phosphor4) dannes Methylenjodid, CH2J2, en Vædske (Smp. 4°, Kp. c. 180° under Dekom- position), der er uopløselig i Vand og paa Grund af sin usædvanlig høje Vf. (3.28 ved 15°) anvendes til Adskillelse og optisk Undersøgelse af Sten- bestanddele5). Den tilsvarende Chlorforbindelse, Methylenchlorid (Kp. 41°) faas ved Reduktion af Chloroform i alkoholisk Opløsning med Zink og Saltsyre. Tetrachlormethan, CC14, (Perchlormethan) fremstilles 1) ved at lede Chlor i kogende Chloroform i Solskin6) eller 2) ved at lede Svovlkulstofdamp og Chlor gennem et glødende Rør7) eller 3) ved at blande Svovlkulstof med Chlorantimon og lede Chlor til den kogende Vædske; tilsidst destilleres paa Vandbad, og Destillatet koges med Kalilud, som sønderdeler Chlorantimon, Chlorsvovl og Svovlkulstof, men ikke Tetrachlormethan8). Dette er en Vædske, der i Udseende og Opløselighedsforhold ligner Chloro- form, men har Vf. 1.6 ved 15° og Kp. 77°. J) Lieben. A. Suppl. 7, 377 (1870). 2) Lieben. Ib. 218 (1870).3) Mo- setig-Moorhof i Wien, 1880. 4) Se Baeyer. Ber. 5, 1094.(1872). °) Brauns. Jb. Min. 1886, 2, 72. 6) Regnault. A. ch. ph. 71, 383 (1839). 7) Kolbe. A. 45, 41 (1843). 8) A.W. Hof mann A. 115,264 (1860).