Lærebog I Organisk Kemi

Forfatter: S. M. JØRGENSEN

År: 1906

Forlag: G. E. C. GAD’S UNIVERSITETSBOGHANDEL

Sted: KØBENHAVN

Udgave: 2. UDGAVE

Sider: 584

UDK: 547 (022)

DR S. M. JØRGENSEN

PROFESSOR I KEMI VED UNIVERSITETET

ANDEN OMARBEJDEDE UDGAVE

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 618 Forrige Næste
347 ganske ens bundne til de 3 resterende Kulstofatomer, er der kun to Muligheder: CH2 C og: ch2=cAc=ch2 ch.2 ch2(\/Jch2 c Men heller ikke disse Formler tilsteder mere end to Disub- stituter. Benzolets 6 Brintatomer maa altsaa være til Stede i Form af 6 Methin grupper, (CH)6, og naar disse alle skal være bundne ganske paa samme Maade, er kun een Kombination mulig, nemlig: CHj/^.CH 6|/Xx|2 ChL JcH 5\/3 CH 4 I dette Benzolmolekule kan nu alle Brintatomer ombyttes med de forskelligste Radikaler: Cl, Br, J, NO2, OH, NH2, SO2.OH, CO.OH, CH3 og i det hele CnH2n+i, C6H5 (Phenyl = Benzol H) osv. Ombyttes kun 1 Brintatom, ligegyldig hvilket, med X, dannes-altid samme Forbindelse. Benzol danner kun eet Monosubstitut. Ombyttes derimod 2 Brintatomer, kan det, naar Methingruppernes Plads betegnes ved Tal, ske ved 1 og 2 eller overhovedet ved to med hinanden forbundne Kulstof- atomer (Orth o forbindelser), ved 1 og 3 eller overhovedet ved to Kulstofatomer, der skilles ved et Kulstofatom (Meta- forbindelser), eller ved 1 og 4 eller overhovedet ved 2 Kul- stofatomer, som skilles ved 2 andre (Paraforbindelser). Der er ikke flere Muligheder. Saaledes kendes 3 Dibrombenzoler, 3 Dimethylbenzoler, 3 Dihydroxylbenzoler, 3 Benzoldicarbon- syrer osv. Ortho-, Meta- og Paraforbindelserne danner 3 skarpt adskilte isomere Rækker, idet de enkelte Forbindelser i hver af Rækkerne ved simple Dobbeltdekompositioner kan omdannes til hinanden, hvorimod Overgange fra den ene Række til den anden kun finder Sted ved dybere gaaende Sønderdelinger (høje Temperaturer o. lign.), og det endda forholdsvis meget sjældent. Efter den her givne Udvikling vil man af C6H3X3 ligeledes