Lærebog I Organisk Kemi

359 kan ikke vindes her af uden i højeste Grad at svække Gassens Lysevne. Derimod vindes de af Gas fra Kokesfabrikationen1). Benzol kommer meget rent i Handelen. Dog indeholder det undertiden noget Thi op hen, C4H4S, og giver da ved Rystning med koncentreret Svovlsyre og lidt Isatin en mørkeblaa Farve (den s. k. Indopheninreaktion2). Fra Thiophen kan det befries ved gentagen Rystning med kold kone. Svovlsyre eller ved Kogning med Mercuridacetat8). Til fuldstændig Rensning lader man det fryse i en Kuldeblanding, presser Krystallerne ved lav Tem- peratur og gentager, om fornødent, disse Operationer. — Benzol er en farveløs, letbevægelig Vædske af behagelig Lugt. Kp. 80°.4, Smp. 5°.4, Vf. 0.9. Det er uopløseligt Vand, letopløseligt i Vinaand, Æther, Methylalkohol. Det opløser Jod, Svovl, Phosphor (især i Varmen), desuden Fedtstoffer, flygtige Olier, Harpixer, flere Alkaloider f. Eks. Chinin, Morfin, Strychnin) o. m. a. Det er brændbart med stærkt sodende Flamme. Dets vigtigste ke- miske Forhold omtales nedenfor. Ved Substitution af Benzolets Brintatomer med andre Grundstofatomer eller med Radikaler mærkes følgende alminde- lige Regler: 1° Et polyvalent Gnmdstofatom synes ikke at kunne træde i Steden for flere Brintatomer i samme Benzolkerne. 2°. Naar Cl, Br, J, NO2, SO3H træder ind for Brint i en Benzol- kerne, hvori et Brintatom i Forvejen er substitueret af Cl, Br, J, OH, NH2, CH3, dannes hovedsagelig en Par aforbinde Ise, dog ogsaa noget Orthoforbindelse, men kun meget lidt Metaforbin- delse. 3° Naar de samme Substituenter træder ind for Brint i en Benzolkerne, hvori et Brintatom i Forvejen er substitueret af N02, SO3H, C02H, CHO, C0CH3 eller CN, dannes hovedsagelig en Metaforbindelse, dog ogsaa noget Orthoforbindelse, men kun meget lidt Paraforbindelse4). Som oplysende Eksempler paa Anvendelsen af disse Regler skal nævnes Fremstillingen af de S. 349 nævnte 3 Dibrombenzoler. p-Dibrom- benzol fremstilles ved Indvirkning af Brom (og lidt Jod, S. 360) paa Benzol, idet der først dannes Monobrombenzol og derpaa efter 2° væsenlig p- Dibrombenzol. •— Til Fremstilling af m-Dibrombenzol !) Sml. C aro. Ber. 25, Ref. 972 (1892). — 2) V. Meyer Ber. 16, 1465 (1883). 3) Dimroth. Ib. 32, 759 (1899). 4) Se Armstrong. J. ch. soc. 51, 258, 583; Morley. Ib. 579 (1887). -ii'r