Lærebog I Organisk Kemi

382 Trinitrophenol, Pikrinsyre, c6H2(NO2)3.OH, dannes ved Ind- virkning af Salpetersyre paa en Mængde aromatiske eller med disse nærbeslægtede Stoffer f. Eks. Salicin, Indigo l), Benzoe- harpix, Perubalsam, Aloe, Silke, Uld osv., men fremstilles nu altid ved at opløse Phenol i kone. Svovlsyre og nitrere den dannede Sulfonsyre med Salpetersyre, hvorved Pikrinsyren ud- skilles som en Olie, der ved Afkøling krystalliserer. Den opløses i Sodaopløsning; det i Sodaopløsning tungtopløselige Natriumsalt omkry- stalliseres, og den tungtopløselige Pikrinsyre frigøres med Svovlsyre. Pikrinsyren krystalliserer i bleggule Blade (Smp. 122°), der ved meget forsigtig Opvarmning kan sublimere, men ved rask Op- hedning forpuffer. Den smager meget bittert (deraf Navnet: bitter), er tungtopløselig i koldt, lettere i varmt Vand, let i Vin- aand og Æjher. Opløsningen farver Silke og Uld (men ikke Bomuld) gult, og Syren anvendes derfor som Farvestof. Saltene krystalliserer let; Kaliumsaltet er tungtopløselig!. De udmærker sig næsten alle ved at eksplodere ved Opvarmning eller Stød, og flere af dem, især Ammoniumsaltet, anvendes derfor i Pyro- tekniken. Pikrinsyren selv eksploderer ikke ved Stød, men vel ved en Foreksplosion af Knaldkvægsølv eller Skydebomuld. Da den er meget brisant, anvendes den til Fyldning af Granater. Pikrinsyre fælder flere Alkaloider (f. Eks. Strychnin, Chinin, Cinchonin) næsten fuldstændigt selv af sure Opløsninger i Form af pikrinsure Salte. Med forskellige Kulbrinter (Benzol, Naph- talin, Anthracen o. fl.) danner den krystallinske Forbindelser. En varm Cyankaliumopløsning bliver purpurrød med Pikrinsyre under Dannelse af s. k. isopurpursurt Kalium2). Da Pikrinsyren let opstaar af symm. Trinitrobenzol, maa dens 3 Nitro- grupper være symmetrisk beliggende. Dioxybenzoler, C6H4(0H)2. Som sædvanligt kendes 3 isomere Former, Pyrocatechin (1.2), Resorcin (1.3) og Hydrochinon (1.4)3). De er faste, farveløse (men blive let mørkere i Lys og Luft), krystallinske Og flyg- i) Woulfe 1771. 2) Hlasiwetz. A. 110, 289 (1859). 3) Om Konsti- tutionen se Th. Petersen. Ber. 7, 58 (1874).