Lærebog I Organisk Kemi
Forfatter: S. M. JØRGENSEN
År: 1906
Forlag: G. E. C. GAD’S UNIVERSITETSBOGHANDEL
Sted: KØBENHAVN
Udgave: 2. UDGAVE
Sider: 584
UDK: 547 (022)
DR S. M. JØRGENSEN
PROFESSOR I KEMI VED UNIVERSITETET
ANDEN OMARBEJDEDE UDGAVE
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
404
hold til Phenolhydroxylet. Findes i en Phenolsyre Carboxyl-
gruppen selv i Parastillingen, saa uddrives den ligefrem af Al-
dehydgruppen. F. Eks.:
CøHXqo qjt + CHC1S + NaOH = C6H4<qNqi2 + KC1 CO2 osv.
Salicylaldehyd er en vellugtende Vædske (Smp. -f 20°, Kp.
196 °.5), der er noget opløselig i Vand. Det er halvt Phenol,
halvt Aldehyd. Som Phenol farves det violet af Jernchlorid og
danner Phenolater med Baser; som Aldehyd danner det et
tungtopløseligt Dobbeltsalte med surt Natriumsulfit og iltes let til
Salicylsyre.
Salicylsyre, C6H4<qq 0H (o-Oxybenzoesyre) er først frem-
stillet 1838 af Piria1) ved Smeltning af Salicylaldehyd med
Kalihydrat:
2 KOH = C6H4<CO gu H2O 2 H
Den udgør i Form af salicylsurt Methyl (sml. S. 64), C6H4(2J* „ .
Hovedbestanddelen af Vintergrøntolie2) (afGaultheria procumbens)
og fremstilledes tidligere af denne ved Forsæbning; fra 1874
derimod paa en Maade, der oftere anvendes til Fremstilling af
Phenolsyrer, nemlig ved samtidig Indvirkning af Natrium og
Kulsyre paa Phenol3) (Kolbe’s Proces). Sml. S. 398 n. I
Praksis ophedes Natriumphenolat i en Kulsyrestrøm til 180°,
hvorved et Natriumsalicylat, hvori ogsaa Phenolhydroxylets Brint
er ombyttet med Natrium, bliver tilbage, medens Halvdelen af
Phenolet destillerer over som saadant:
2C.H..ONa + CO, = C,H4{°®a0Na+ C.HS,OH.
Det har imidlertid vist sig4), at der ved Indvirkning af Kulsyre
paa Natriumphenolet ved almindelig Temp. dannes phenylkulsurt
Natrium, som ved 120—30° i lukkede Kar kvantitativt omsætter
sig til det isomere Natriumsalicylat:
0 A. ch. pli. 69, 298. 2) Cahours. C. R. 16, 853 (1843). 3) Kolbe
og Lautemann. A, 113, 125 (1860); Kolbe. J. pr. Ch. [2] 10, 95
(1874). 4) Schmitt. J. pr. Ch. [2] 31, 397 (1885).