Lærebog I Organisk Kemi

448 HC CH HcXV/'^-CH HCk/kzCH HC CH Naphtalin HC CH HC CH HC CH Phenanthren CHCH CH C/-\C CH CH CH Pyren Af den første Slags Kulbrinter skal her kun omtales Diphenyl, af den sidste Slags Naphtalin, og da flere Diphenylderivater bedst förstaas, naar man kender Naphtalinets Forbindelser, skal dette omtales først. Naphtalin, c10h8, findes i Stenkulstjæren1), rigeligst i de Tjæreolier, som gaar over mellem 180° og 250°, og udkrystalliserer af disse ved Af- køling. Det renses ved Presning, Smeltning af Pressekagen med nogle Proc. kone. Svovlsyre og Sublimation af den fra Syren skilte Masse. Naphtalin danner farveløse, stærkt glind- sende Krystalblade af ejendommelig Lugt og brændende Smag. Det smelter ved 80° og koger ved 218°, men fordamper rigeligt allerede ved Kogning med Vand og udkrystalliserer tidt i Gas- rørene. I Vand er det næppe opløseligt, af varm Vinaand, Æther og Benzol opløser det let. Det anvendes til Phtalsyre (Indigo) og mange Farvestoffer, til Karburering af Gas, som Antisepticum osv. Naphtalinets Konstitutionsformel2), i Følge hvilken det er en Kombination af 2 Benzolkerner, der har 2 indbyrdes dob- beltbundne Kulstofatomer fælles, bevistes 1868 at Graebe3). Simplest føres Beviset saaledes: Mononi- z tronaphtalin kan iltes til Nitrophtalsyre, altsaa er den Benzolkerne, der indeholder Nitrogruppen, forbleven uforandret. Men brintes Nitronaphtalinet til Amidonaphtalin, og iltes dette, faas ikke Amidophtalsyre, men Phtalsyre; altsaa er nu den anden Benzolkerne forbleven uforandret. Af denne Konstitutionsformel følger, at Naphtalin i mange Foihold maa ligne Benzol. Kun er Isomerierne langt talrigere *) Gård en. Ann. of philos. 15, 74 (1820). Se ogsaa Kidd. Ph. Tr. 1821, 209. 2) Er lenmeyer. A. 137, 346 (1866). 3) A. 149, 20.