Lærebog I Organisk Kemi

____________________________ 457 atomernes Stilling betegnes hyppig med Tal, idet man gaar ud fra Imidkvælstofatomet og gaar til den Side af Ringen, hvor det nærmeste Kvælstofatom findes. Sml. dog ogsaa nedenfor, binationer af empier er: Azol- og Benzolringe kaldes Phenazoler. Kom- Eks- CH___-CH CHX/CH NH Pyrrol (Monazol) CH____CH CH'I Jn NH Pyrazol (1.2-Diazol) CH CH/'XS_____-CH CH ! CH CH CH Indol (Phenazol) CH CH CH^___ hi II II Iru L \Zc\ZcW CH NH CH Carbazol (Diphennionazol) kun disse og Talrige andre kendes, men vater af dem skal omtales her. nogle vigtigere Deri- Pyrrolx) C4H4.NH, kan dannes syntetisk bl. a. ved Ophedning af CH CO Succinimid, . >NH, med Zinkstøv. Det findes i Stenkuls- ch2.co/ tjære2), men vindes af Benkulstjære3), idet man befrier Tjære- olien for Pyridinbaser o. 1. med fortyndet Svovlsyre, derpaa op- heder den fra 98—150° kogende Del deraf med Kalilud, saa længe der gaar Ammoniak bort, og opvarmer det, der nu gaar over ved 115—30°, med fast Kaliumhydroxyd, hvorved dannes Pyrrol- kalium, c4H4.NK. Dette sønderdeles med Vand, og Pyrrolet destil- leres over med Vanddamp. Pyrrol er en farveløs Vædske (Kp. 131 °), der lugter chloroformagtigt og snart bliver brun i Luften. Det er uopløseligt i Vand, letopløseligt i Vinaand og Æther. Med kone. Svovlsyre og lidt Isatin (S. 460) giver det en blaa Vædske (den s. k. Indopheninreaktion4). En med Salt- syre vædet Fyrrespaan farves rød i Pyrroldamp. Med Jod, lettest i Nærværelse af Alkalier, danner det Tetrajodpyrrol, C4J4.NH (Jodol), som gule Naale uden Lugt; dette anvendes som Antiseptikum i Stedet for Jodoform. I Derivater af Pyrrol betegnes Imidbrinten med n, a>\Ja de andre 4 Brintatomer, to og to, med a og Pyrrol frembyder mange Overensstemmelser med Fur fur an, _____________ *) Literatur: G. Ciamician. 11 pirrolo ed i suoi derivati. Roma. 1887. Id. Udførlig Oversigt over Pyrrolderivaterne Ber. 37, 4200—4255 (1904). 2) Runge. Pogg. 31, 67 (1834). 3) Anderson. Edinb. R. S. Tr. 20, 259 (1851), 21, 586 (1857). 4) V. Meyer. Ber. 16, 2974 (1882). Bauer. Ib. 37, 1244 (1904). _________ _________________