Lærebog I Organisk Kemi

o-Nitrosyre o-Amidosyre Oxindol Indoxyl’) er isomert med Oxindol. Det skal udgøre den indigodannende Bestanddel af Isatis tinctoria, og det Z\____cq findes i Form af det s. k. »Kaliumindoxylsulfat«2), \Å/CH» 9? NH C6H4(\J)CH.SO2.OK, især i Planteædernes Urin og efter NH Indgift af Indol i temmelig stor Mængde. Saltet spaltes ved Opvarmning med Saltsyre til surt Kaliumsulfat og Indoxyl og gendannes ved Opvarmning af Indoxyl med Kaliumpyrosulfat: >CH2 + K2S2O7 = >CH.SO3K HSO4K), Indoxyl kan fremstilles CO ved Opvarmning af Indoxylsyre, C6H4^CH.C0.0H (se nedenfor), NH der herved udvikler Kulsyre3). Det danner gule Krystaller (Smp. 85°), der opløses i Vand med gul Fluorescens, men er meget ubestandigt. I alkalisk Opløsning iltes det allerede af Luftens Ilt, i sur af den beregnede Mængde Ferridchlorid til Indigotin: CO CO CO 2 C6H4ØCH2 +20 = C6H4(Q>C = C<Qc6H4 + 2H2O NH NH NH NH (n) Indol4) kan fremstilles af Oxindol ved tør Destillation med Zinkstøv, og af Indoxyl ved Reduktion med Na- triumamalgam eller med Zinkstøv og Natronlud. Det dannes ogsaa ved Proteinstoffernes Forraadnelse, eller naar de paavirkes af Bugspyttet, sammen med ^-Methylindol (Skatol) og findes derfor sammen med dette i Fæces. Indol danner store Krystalblade (Smp. 52°), der lugter som Fæces (hvad dog er endnu mere karakteristisk for Skatol), og er flygtige med Vanddamp. Dampene farver en med Salt- *) Baeyer. Ber. 14, 1744 (1881). Baumann og Tiemann. Ib. 12, 1100. 2) Baumann og Brieger. Z. phl. Ch. 3, 254 (1879). 3) Vor- länder og Drescher. Ber. 35, 1701 (1902). 4) Baeyer. A. 140, 295 (1866). Suppl. 7, 56 (1870).