Lærebog I Organisk Kemi
Forfatter: S. M. JØRGENSEN
År: 1906
Forlag: G. E. C. GAD’S UNIVERSITETSBOGHANDEL
Sted: KØBENHAVN
Udgave: 2. UDGAVE
Sider: 584
UDK: 547 (022)
DR S. M. JØRGENSEN
PROFESSOR I KEMI VED UNIVERSITETET
ANDEN OMARBEJDEDE UDGAVE
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
461
NO2.C6H4.CH=CH.CO2E NO2.C6H4.CHBr.CHBr.CO2E —
NO2,C6H5.C = C.CO,K NO2.C6H4.C = CH.
Koges derimod med Alkalier, dannes Isatin i rigelig Mængde:
— C6H4<jqjj>CO
o-Nitrophenylacetylen Isatin
Er der samtidig lidt Druesukker eller et andet passende Reduktionsmiddel
til Stede, gaar Isatinet in statu nascendi over til Indigotin *) (S. 459 n).
Denne Syntese af Indigo er dog for kostbar til at kunne konkurrere
med den naturlige Indigo. Dog har man en Tid lang brugt at trykke Tøjer
med en Blanding af o-Nitrophenylpropiolsyre, Borax og Natriumxanthogenat
og fremkalde den førstes Reduktion til Indigotin ved Ophængning af Tøj-
erne i Varme.
At det labile Isatin in statu nascendi let reduceres til Indigotin, er
nævnt under (3). Men ogsaa af det stabile Isatin kan Indigotin faas ad
en Omvej. Ved Behandling af Isatin med Phosphorpentachlorid kan man
faa brune Naale af Isatinchlorid, der opløses i Iseddike med brun
Farve. Af Zinkstøv affarves denne Opløsning til Indigohvidt, som i Luften
iltes til Indigotin2):
CO
c6h4Qc.oh
N
CO
Isatinchlorid
C.OH G.OH
Indigohvidt
Stabilt Isatin
CO CO
cjfQc <cØc6h4
NH NH
Indigotin
Oxindol3), er, som Formlen viser, et Reduktionsprodukt
af Isatin og kan i Virkeligheden faas ved Behandling
—|CH2 af en vandig Isatinopløsning (1 °/0) med Natrium-
\/\/co amalgam. Her danner Isatinets labile Form Over-
N FT
gangsleddet. Oxindol kan udrystes af Vædsken med
Æther og udskilles ved dennes Fordampning i lange, farveløse
Naale (Smp. 120°). Det er ogsaa opløseligt i Vinaand og varmt
Vand og har baade sure og basiske Egenskaber. Konstitutionen
bevises ved dets Syntese af Phenyleddikesyre4) (S. 395):
Baeyer. Ber. 13, 2260 (1880). 2) Baeyer. Ber. 11, 1296 (1878).
3) Baeyer og Knop. A. 140,29(1866). 4) Baeyer. Ber. 11, 582 (1878).