Lærebog I Organisk Kemi

487 Terpineol smelter ved 35° og lugter som Syringer. Camphen1) er den eneste i Naturen fundne faste Terpen. Den smelter ved c. 50°, sublimerer let og koger ved c. 160°. Den forekommer i optisk forskellige Former i flere flygtige Olier, især i Olien af Pinus sibirica2) og dannes af Bornylchlorid, baade det af Borneol (S. 492) og det af Pinen fremstillede (S. 485) ved Opvarmning med vin- aandigt Kaliumhydroxyd eller andre saltsyrebindende Midler (bedst af Bornyljodid med Kaliumphenolat3) eller ved at spalte Vand fra Borneol med surt Kaliumsulfat. Ved Iltning med Platinsort og Luft1) eller med Chromsyre giver Camphen almindeligt Campher4), hvoraf det har sit Navn. Herefter er Forholdet følgende: CH Borneol c.ch3 Bornylchlorid C.CH3 c^XIXch ch>HIch C.CH< CH Campher CH Camphen Dog dannes af Bornylchlorid samtidig med Camphen en anden fast Kul- brinte C10H16, Bornylen (Smp. 98°, Kp. 150°), der mulig er den, som har den ovenstaaende Formel og staar i det nævnte Forhold til Borneol og Campher, medens det egenlige Camphen staar i et lignende Forhold til Isoborneol3). Sesqviterpener, C15H24. Hertil hører C ad in en i Olierne af Bladene af Juniperusarter, og Frugten af Piper cubeba; Caryophyllen i Nellike- olie (S. 439) og i Copaivabalsam (S. 498); Hu mulen i Humleolie (af Blom- sterne af Humulus lupulus; Galipen i Olien af Angosturabark (Galipea Cusparia). De synes at repræsentere alkylsubstituerede Hydronaphtaliner5). Af Polyterpener skal her blot omtales Kautschuk og Guttapercha6). Kautschuk vindes af Mælkesaften af en Mængde tropiske Og subtropiske Træer, især Hevea guyanensis og brasiliensis (Bra- silien7), Castilloa elastica (Centralamerika), Ficus elastica (Ostindien) og flere Landolphia-Arter (Afrika). Ved Indsnit i Træerne flyder Saften ud. Den friske Mælkesaft af Castilloa elastica indeholder Oliedraaber, der hver er omgiven af en tynd Hinde, og denne Olie omdannes paa for- skellig Maade til Kautschuk. Ved Rystning af den friske Saft med Æther !) Berthelot C. R. 47, 266 (1858). 2) Goluboff. C. C. 1888. 1622. 3) Wagner og Brykner. Ber. 33, 2123 (1900). 4) Riban. A. ch. ph. [5] 6, 386 (1875). Armstrong og Tilden. J. ch. soc. 35, 756 (1879). 5) Semmler. Ber. 36, 1037 (1903). 6) Wiesner. Die Roh- stoffe des Pflanzenreichs. 2. Udg. 1, 356 Leipzig. 1900. 7) La Conda- mine 1751.