Lærebog I Organisk Kemi
Forfatter: S. M. JØRGENSEN
År: 1906
Forlag: G. E. C. GAD’S UNIVERSITETSBOGHANDEL
Sted: KØBENHAVN
Udgave: 2. UDGAVE
Sider: 584
UDK: 547 (022)
DR S. M. JØRGENSEN
PROFESSOR I KEMI VED UNIVERSITETET
ANDEN OMARBEJDEDE UDGAVE
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
496
Iron er vistnok det samme lugtende Stof, som i ringe Mængde findes i
Viola odorata. Det er mærkeligt, at disse Stoffer have næsten absolut
samme Vellugt, enten Dobbeltbindingen findes mellem 2 og 3 (j-Ionon)
eller mellem 3 og 4 (a-Ionon) eller mellem 5 og 6 (Iron).
3. Harpikser1)
er Blandinger af forskellige, for Størstedelen kun højst ufuldkomment be-
kendte Forbindelser. I Almindelighed kan de karakteriseres som faste
eller næsten faste, smeltelige, men ikke flygtige, iltfattige Legemer, som
er dannede ved frivillig Indtørring af Plantesekreter. De deler sig natur-
ligt i to Grupper, egenlige eller haarde Harpikser og Gummi-
harpikser.
a. Egenlige Harpikser
er ved almindelig Temp. haarde og sprøde (kun Elemi kan skæres med
en Kniv), amorfe, mere eller mindre gennemsigtige og bliver ved Gnidning
negativt elektriske. Den gule eller brune Farve, de fleste af dem viser,
skyldes Urenheder; kun ved ganske enkelte, som det rødbrune Drage-
blod, er Farven væsenlig. Mange har en aromatisk Lugt og Smag. Vf.
er 1,05 til 1,3. Bortset fra et tilfældigt Indhold af Gummi e. 1. er de
uopløselige i Vand. De vigtigste er: Kolofon, der dannes ved Iltning
af Terpentinolie og vindes enten ved at afdestillere Terpentinolien af
Terpentinen med Vanddamp og smelte Resten, eller ved at smelte den
naturlige Fyrreharpiks. Mange andre er naturligt hærdnede Balsamer, som
frivillig eller ved Indseit er flydte ud af Træernes Stammer; saaledes
Mastix (af Pistacia Lentiscus; Chios); Sandarach (af Callitris quadri-
valvis; især Algier og Marokko); Dammar (af Shorea-Arter; Sundaøerne);
Elemi (af Icica- og Amyrisarter; Filippinerne; Syd- og Mellemamerika);
Guajac (af Kernetræet af Guajacum officinale; St. Domingo); Benzoe
(af Styrax benzoin; Bagindien, Sundaøerne). Drageblod flyder eller
smeltes ud af Frugten af Dæmonorops Draco (Ostindien); Xanthorrhøa-
eller Acaroidharpikser faas af forskellige Arter Xanthorrhøa; Australien.
Shellak (Gummilak) fremkommer ved Stikket af et Insekt, Coccus
lacca, paa Grenene af Groton lacciferus o. a. Træer (Gangeslandene, Bag-
indien); det indeholder et rødt Farvestof, hvorfra det skilles ved Udsmelt-
ning; Farvestoffet udtrækkes af Resten med svag Sodaopløsning og fældes
med Alun (Lacdye). Medens de bløde Copaler (Australien og Syd-
amerika) er flydte ud af endnu levende Træer, kender man kun und-
tagelsesvis (Trachylobium mossambicense) Stamtræerne til de haarde
Copaler, der findes i yngre Jordlag i Vest- og Østafrika. Rav er lige-
ledes en fossil Harpiks, der skylles op paa Nord- og Østersøens Kyster.
* ) A. Tschirch: Die Harze u. die Harzbehälter. Leipzig. 1900.
Wi es s ner. Die Rohstoffe des Pflanzenreichs 2. Aufl. Leipzig.
1900, 1, 130.