Lærebog I Organisk Kemi

Forfatter: S. M. JØRGENSEN

År: 1906

Forlag: G. E. C. GAD’S UNIVERSITETSBOGHANDEL

Sted: KØBENHAVN

Udgave: 2. UDGAVE

Sider: 584

UDK: 547 (022)

DR S. M. JØRGENSEN

PROFESSOR I KEMI VED UNIVERSITETET

ANDEN OMARBEJDEDE UDGAVE

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 618 Forrige Næste
515 D. Bitterstoffer og naturlige Farvestoffer. Af saadanne findes især i Planteriget en stor Mængde i Reglen vel krystalliserende Forbindelser. Flere af dem er allerede nævnte i det foregaaende. For mange er Konstitutionen endnu ubekendt eller usikker, for andre meget indviklet. Nogle af de vigtigste skal her nævnes som Eksempler. Bitterstofferne er som oftest uopløselige eller tungtopløselige i Vand, som oftest opløselige i Vinaand. Et Par af de vigtigste er Santonin og Cantharidin. Santonin1) C1SH18O3, er den virksomme Bestanddel af »Ormefrø« d. e. Blomsterne af Artemisia santonica (Levanten, N. Afrika, Rusland) Det fremstilles i det store2) og danner farveløse Krystaller (Smp. 170°) der er meget tungtopløselige i koldt Vand, letopløselige i Vinaand og i Ghloroform. I Lyset farves det gult, med vinaandigt Kali rødt. Det an- vendes i Medicinen mod Spolorme og virker i større Mængde giftigt. Det fremkalder Gul- og Violetsyn. Efter Nydelse af Santonin farves Urinen purpurrød med Alkalier. Santonin er en Lactonsyre af Oxysyren Santonin- syre, C15H2oO4, som dannes deraf ved Ophedning med Alkalier og i fri Tilstand igen gaar over til 8antonin ved 120°. Ved Ophedning med Zink- støv spaltes Santonin til [1. 4] Dimethylnaphtalin og Propylen. Dets Kon- stitution er især oplyst af Cannizzaro og hans Medarbejdere3). Cantharidin4), G10H12O4, findes i ringe Mængde (0,5°/0) i Lyttavesica- toria (spansk Flue, S. og Mellemeuropa), ogsaa og rigeligere i flere andre Biller. Det vindes af de tørrede og pulveriserede Biller ved Udtrækning med Ghloroform, hvori det er lettere opløseligt end i de fleste andre Opløsningsmidler, skønt ingenlunde letopløseligt (1:81). I det store udtrækkes det med Benzin. I ren Tilstand danner det farveløse Krystal- blade (Smp. 218°), som let sublimerer. Dt. svarer til Formlen. Det smager meget bittert, trækker Blærer paa Huden og er meget giftigt. Det har Kai akter a,f en Lactonsyre og gaar paa, forskellig Ma.ade over til den isomere Cantharsyre, som ved Destillation med Kalk giver Kulsyre o° Dihydro-o-Xylol, C8H12 (Cantharen)5). Farvestoffer6). Skønt de naturlige Farvestoffers Betydning i Tekniken stadig aftager, idet de afløses af Tjærefarvestoffer, 9 Kahier. Arch. Pharm. 34, 318 (1831). Alms. Ib. 319. 2) Busch. J. pr. Ch. [2] 35, 324 (1887). 3) Litt. se V. Meyer og Jacobson: Lehrb der org, Ch. 2, II, 448. Leipzig. 1903. <) Robiquet. A. ch. 7(j’ 302 (1810). s) Piccard 1877. Se Ber. 25. 2453 (1892). 6) Rupe: Die Chemie d. natur], Farbstoffe. Braunschweig 1900. 33*