Lærebog I Organisk Kemi
Forfatter: S. M. JØRGENSEN
År: 1906
Forlag: G. E. C. GAD’S UNIVERSITETSBOGHANDEL
Sted: KØBENHAVN
Udgave: 2. UDGAVE
Sider: 584
UDK: 547 (022)
DR S. M. JØRGENSEN
PROFESSOR I KEMI VED UNIVERSITETET
ANDEN OMARBEJDEDE UDGAVE
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
515
D. Bitterstoffer og naturlige Farvestoffer.
Af saadanne findes især i Planteriget en stor Mængde i
Reglen vel krystalliserende Forbindelser. Flere af dem er allerede
nævnte i det foregaaende. For mange er Konstitutionen endnu
ubekendt eller usikker, for andre meget indviklet. Nogle af de
vigtigste skal her nævnes som Eksempler.
Bitterstofferne er som oftest uopløselige eller tungtopløselige
i Vand, som oftest opløselige i Vinaand. Et Par af de vigtigste
er Santonin og Cantharidin.
Santonin1) C1SH18O3, er den virksomme Bestanddel af »Ormefrø«
d. e. Blomsterne af Artemisia santonica (Levanten, N. Afrika, Rusland)
Det fremstilles i det store2) og danner farveløse Krystaller (Smp. 170°)
der er meget tungtopløselige i koldt Vand, letopløselige i Vinaand og i
Ghloroform. I Lyset farves det gult, med vinaandigt Kali rødt. Det an-
vendes i Medicinen mod Spolorme og virker i større Mængde giftigt. Det
fremkalder Gul- og Violetsyn. Efter Nydelse af Santonin farves Urinen
purpurrød med Alkalier. Santonin er en Lactonsyre af Oxysyren Santonin-
syre, C15H2oO4, som dannes deraf ved Ophedning med Alkalier og i fri
Tilstand igen gaar over til 8antonin ved 120°. Ved Ophedning med Zink-
støv spaltes Santonin til [1. 4] Dimethylnaphtalin og Propylen. Dets Kon-
stitution er især oplyst af Cannizzaro og hans Medarbejdere3).
Cantharidin4), G10H12O4, findes i ringe Mængde (0,5°/0) i Lyttavesica-
toria (spansk Flue, S. og Mellemeuropa), ogsaa og rigeligere
i flere andre Biller. Det vindes af de tørrede og pulveriserede Biller ved
Udtrækning med Ghloroform, hvori det er lettere opløseligt end i de fleste
andre Opløsningsmidler, skønt ingenlunde letopløseligt (1:81). I det store
udtrækkes det med Benzin. I ren Tilstand danner det farveløse Krystal-
blade (Smp. 218°), som let sublimerer. Dt. svarer til Formlen. Det
smager meget bittert, trækker Blærer paa Huden og er meget giftigt. Det
har Kai akter a,f en Lactonsyre og gaar paa, forskellig Ma.ade over til den
isomere Cantharsyre, som ved Destillation med Kalk giver Kulsyre o°
Dihydro-o-Xylol, C8H12 (Cantharen)5).
Farvestoffer6). Skønt de naturlige Farvestoffers Betydning
i Tekniken stadig aftager, idet de afløses af Tjærefarvestoffer,
9 Kahier. Arch. Pharm. 34, 318 (1831). Alms. Ib. 319. 2) Busch. J. pr.
Ch. [2] 35, 324 (1887). 3) Litt. se V. Meyer og Jacobson: Lehrb
der org, Ch. 2, II, 448. Leipzig. 1903. <) Robiquet. A. ch. 7(j’
302 (1810). s) Piccard 1877. Se Ber. 25. 2453 (1892). 6) Rupe:
Die Chemie d. natur], Farbstoffe. Braunschweig 1900.
33*