Lærebog I Organisk Kemi
Forfatter: S. M. JØRGENSEN
År: 1906
Forlag: G. E. C. GAD’S UNIVERSITETSBOGHANDEL
Sted: KØBENHAVN
Udgave: 2. UDGAVE
Sider: 584
UDK: 547 (022)
DR S. M. JØRGENSEN
PROFESSOR I KEMI VED UNIVERSITETET
ANDEN OMARBEJDEDE UDGAVE
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
514
Ruberythrinsyre1) C26H28O14, forekommer i den friske
Kraprod og kan fremstilles deraf ved Udtrækning med kogende
Alkohol2). Den danner gule, silkeglindsende Naale, er tungt-
opløselig i koldt, letopløselig i varmt Vand og hydrolyseres
ved Kogning med svag Saltsyre eller ved et Enzym i Krap-
roden til Glucose og Alizarin (S. 446), sandsynligvis idet:
+ 2H,0 = C,H.< gg>CA(OH)2 + 2C.H1(O,
Ruberythrinsyre Alizarin
Saponin forekommer i Roden af Saponaria officinalis3).
i Barken af Quiilaya Saponaria (Peru og Chile) og i en Mængde
andre Planter, f. Eks. i Klintens Frø4). Rimeligvis gives der
en Mængde forskellige Saponinglykosider, der synes at kunne
indordnes i en homolog Række CnH2n-8Oio, af hvilke mange Led
kendes5). Som fælles Egenskaber kan nævnes følgende: De er
hvide, amorfe Pulvere, der er letopløselige i Vand til skummende,
kolloidale Opløsninger, tungtopløselige i kold, stærk Vinaaad og
uopløselige i Æther; de hindrer i Vand opslemmede fintdelte
Stoffer i at sætte sig, og virker selv i smaa Mængder opløsende
paa Blodlegemerne. Deres Pulver fremkalder Nysen, og de er ofte
giftige. Ved Kogning med fortyndede Syrer spaltes de til Glucose,
i Reglen ogsaa Galaktose, et Sapogenin, som er uopløseligt i
Vand, men opløseligt i Vinaand og Æther, og en harpiksagtig
Forbindelse. Dog veksler Mængden af disse Produkter betyde-
ligt for forskellige Saponiner. En Adskillelse mellem ikke giftige
Saponiner og giftige Sapotoxiner lader sig endnu ikke gen-
nemføre.
’) Se især Liebermann og Bergami. Ber. 20, 2241 (1887). 2) Ber-
gami. Ib. 2247. 3) Schrader, Gehl. [2] 8, 548 (1809). E. A.
Scharling. V. S. O. 1849, 96. 5) Se P. Hoffmann. Ber. 36, 2722
(1903) med den nyere Litt.