Lærebog I Organisk Kemi

513 et lignenda Glykosid (Fraxin, der forekommer sammen dermed, men dog især i Barken af Fraxinus excelsior) ved, at Æsculin er tungere opløseligt i Vand. Æsculin danner fine Naale, smager bittert, og dets vandige Op- løsning fluorescerer smukt blaat; Fluorescensen forsvinder med Syrer, men kommer igen med Alkalier. Ved Emulsin eller fortyndede Syrer spaltes det til Glucose og krystallinsk Æsculetin1), hvilket sidste er [4.5] Di- oxycumarin (sml. S. 438) og kan fremstilles syntetisk2). Altsaa: C6Hu05.0 o - CO Her 6 2<ch=ch -ZEsculin + h2o = C6H12O0 + H?>C6H2<2 ' 9° 6 i2 6 T H0Z 6 2\CH;CH 5 2 Æsculetin Isomert med Æsculin er Daphnin3) i Barken af flere Daphnearter (Mezereum, alpina). Det spaltes af Emulsin eller fortyndede Syrer til Glu- cose og Daphnetin, som er [3.4] Dioxycumarin og kan fremstilles syn- tetisk2). Det ovennævnte Fraxin, C10H18O10, spaltes af fortyndede Syrer til Glucose og Fraxetin, som er en Methylanisol af Trioxycumarin4). Quercitrin, C21H22O12, H2O, udtrækkes af Farvematerialet Quercitron (den pulveriserede Bark af Quercus tinctoria, N. Amerika) med kogende Vinaand og krystalliserer i bleggule Naale, som er tungtopløselige selv i kogende Vand, letopløselige i absolut Alkohol. Med fortyndede Syrer, men ikke med Emulsin, spaltes Quercitrin til Rhamnose (S. 275) og Quercetin, et citrongult, i Vand uopløseligt Krystalpulver af indviklet Sammensæt- ning (S. 476 n). Ogsaa Frangulin, C21H2o09, i Barken af Rhamnus frangula giver ved Hydrolyse Rhamnose, men tillige Emodin5), et Trioxymethylanthra- chinon. Xanthorhamnin, C34H42O20, er et gult, letopløseligt, amorft Glykosid i Avignonbær (Frugten af Rhamnus infectoria o. fl. Rhamnusarter. Det spaltes ved et i Frugten forekommende Enzym, Rhamninase, til det gule, i Vand uopløselige Farvestof Rhamnetin, G16H12O7, (S. 277 ø), og et ejendommeligt Trisaccharid, Rhamninose, C18H32O14, der ved fortyndede Syrer hydrolyseres til 2 Mol. Rhamnose og 1 Mol. Galaktose6). Coniferin7 *), C16H22O8, 2H2O, er allerede omtalt ved Vanillin. Det er tungtopløseligt i koldt, lettere i varmt Vand og i Al- kohol. Vædet med Phenol og kone. Saltsyre bliver det snart blaat. *) Rochleder og Schwarz. A. 87, 186, 88, 356 (1853). 2) Gatter- mann og Eggers. Ber. 32, 287 (1899). 9) Vauquelin. A. ch. 84, 174(1812). Sml. Stiinkel. Ber. 12, 109 (1879). 4) Körner og Bigi- nelli. G. ch. it, 21, II, 452 (1891). 5) Thorpe og Miller. J. ch. soc. 61, 1 (1892). 6) Ch. og G. Tanret. C. R. 129, 725 (1899). 7) Tiemann og Haarmann. Ber. 7, 608 (1874) med Litt. Tiemann, Ib. 8, 1127 (1875). Organisk Kemi. 33