Lærebog I Organisk Kemi

36 Den fjerde £, giver ved simpel Drejning i Planet ^acb< Det klassiske Eksempel paa dette Tilfælde er Vinsyrens 3 Modifika- tioner, som Pasteur1) paaviste 1848, og hvis forskellige Drej- ningsevne allerede han2) tilskrev en asymmetrisk Bygning af deres Molekuler. Den almindelige Vinsyre drejer til højre, Anti- vinsyre til venstre og Mesovinsyre slet ikke, hvorfor de ogsaa kaldes d-, 1- og i- Vinsyre (dexter, lævus, inaktiv). Man kender vel en fjerde Modifikation, Druesyre eller den optisk neutrale Vinsyre, men den er kun en Kombination af d- og 1- Vinsyre og kan spaltes til disse to. Saadanne Kombinationer forekommer hyppig og kaldes racemiske Former (racémus, Drue), r-For- mer eller (d + 1)-Former. Man plejer at betegne de 3 Vinsyrer saaledes: COOH COOH COOH H-C-OH HO-C-H H-C-OH HO-C-H H-C-OH H-C-OH COOH COOH COOH Enantiomorfe Inaktiv H Det ses, at H, OH, COOH og -C<OH i den første For- COOH mel baade ved det øverste og ved det nederste asymmetriske Kulstofatom følger paa hinanden i modsat Retning af Uhrvisernes Bevægelse, i den anden derimod i samme, og at disse to Kon- figurationer er hinandens Spejlbilleder. Det er, som det vil ses ved Sukkerarternes Stereokemi, ikke ganske vilkaarligt, naar vi lader den første betyde d-Syren, den sidste 1-Syren. I den som inaktiv betegnede Form følger derimod H, OH, COOH og H -C/OH ved det ene asymmetriske Kulstofatom i samme, ved XGOOH det andet i modsat Retning af Uhrvisernes Bevægelse. De inak- tive Former kendes altid paa, at de ved simpel Drej- ning i Planet giver deres eget Spejlbillede. Spejl- billedet repræsenterer derfor ikke nogen særskilt Isomeri. i) A. ch. ph. [3] 24, 442. 2) Recherches sur la dissymétrie moléculaire. Lecons de chimie professées en 1860. Paris 1861.