Lærebog I Organisk Kemi

583 International Nomenklatur for Kulstofforbiiidelserne1). I April 1892 vedtoges paa et Møde i Genéve af Kemikere fra for- skellige Lande, ved Siden af det sædvanlige Navn paa en organisk For- bindelse at indføre et officielt til Brug i Registre og større Haandordbøger. Uagtet Forslaget er forblevet ufuldstændigt — det berører f. Eks. ikke For- bindelser af forskellige Funktioner, kun højst flygtigt de aromatiske og slet ikke de heterocykliske Forbindelser — og uagtet det behandler alifatiske Syrer efter et Princip, som vanskeligt lader sig anvende paa de aromatiske, skal dets vigtigste Punkter dog her kort gengives, fordi det undertiden anvendes i videnskabelige Afhandlinger og tildels benyttes i Beilstein’s Handb. d. org. Chemie, 3. Udg. Forbindelsernes Navne afledes af de tilsvarende Kulbrinter med samme Antal Kulstofatomer ved tilføjede Endestavelser. Paraffinernes Navne ender paa -an (-ane), og de 4 første normale benævnes Methan, Æthan, (Éthane), Propan og Butan. For de højere af- ledes Navnene af de græske Talord. Paraffiner med Sidekæder benævnes som Substituter af den længste normale Kæde i Kulbrinten. Saaledes hedder q^3>CH.CH3 hverken Isobutan eller Trimethylmethan, men Methyl- propan; £u3'p|!2>CH.CH2.CH3 hedderÆthylpentan. Findes der Alkyler i q. vj il 2 Sidekæden, betegnes disse ved Præfixerne Metho-, Ætho- osv. i Sidekæden, medens Methyl, Æthyl osv. kun bruges om Substitutioner i Hovedkæden. En Kulbrinte som ch3.ch2.ch.ch2.ch3 CH(CH3).CH3 hedder Methoæthylpentan. Men da det er nødvendigt at betegne, ved hvilket Kulstofatom i Hovedkæden Sidekæden er bundet, faar de enkelte Kulstofatomer i Hovedkæden Numere, idet man begynder fra den Ende af Hovedkæden, som Sidekæden ligger nærmest. Er der to sym- metrisk beliggende Sidekæder, begyndes fra den Ende, som den simpleste ligger nærmest ved. Altsaa f. Eks.: ch3.ch.ch2.ch2.ch2.ch3 ch3 Hexanmethyl-2 1 2 3 4 5 ch3.ch.ch2.ch.ch3 CHS CH2.CH3 21 41 42 Pentanmethyl-2-Æthyl-4 OM For længere Sidekæder betegnes ogsaa disses Kulstofatomer med Tal, som - antydet i sidste Formel. Kulbrinter med en Dobbeltbinding faar Suffixet -en; er der to Dob- beltbindinger, ender Navnet paa -dien, er der tre, paa -trien. Altsaa J) Amé Pietet. Arch. des Sciences phys. et nat. de Genéve [3] 27, 485 (1892). Tiemann. Ber. 26, 1595 (1893).