Lærebog I Organisk Kemi
Forfatter: S. M. JØRGENSEN
År: 1906
Forlag: G. E. C. GAD’S UNIVERSITETSBOGHANDEL
Sted: KØBENHAVN
Udgave: 2. UDGAVE
Sider: 584
UDK: 547 (022)
DR S. M. JØRGENSEN
PROFESSOR I KEMI VED UNIVERSITETET
ANDEN OMARBEJDEDE UDGAVE
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
45
kulsure Alkalier og Udrystning med Æther, ved hvis Fordamp-
ning den udskilles krystallinsk.
3. Metalcyanider.
Ä. Enkelte Cyanider.
Cyankalium, KCy, kan, som ovenfor nævnt, dannes ved
Glødning af Kul og Kaliumcarbonat i en Kvælstofstrøm, eller ved
lavere Temp. i en Ammoniakstrøm; ved Forbrænding af Kalium
i Cyan osv. 1) I kemisk ren Tilstand faas det ved at mætte
en vinaandig Opløsning af Kaliumhydroxyd med Cyanbrinte.
Ledes vandfri Cyanbrinte i en Opløsning af Kaliumhydroxyd i
absolut Alkohol, udskiller Saltet sig straks krystallinsk. 2) Ved
Glødning af afvandet Ferrocyankalium i en Jerndigel uden Luf-
tens Adgang (sml. S. 46) spaltes dette Salt, idet
K4FeCy6 = 4KCy + FeC2 + N2.
Kulstofjernet afsætter sig let, saa at det klare, smeltede Cyan-
kalium kan hældes fra. Af det tilbageblivende Kulstofjern kan
Resten af Saltet udtrækkes med kogende Vinaand. 3) Mindre
rent og især blandet med Kaliumcyanat er det s. k. Liebigske
Cyankalium, der faas ved at smelte afvandet Ferrocyankalium
med Potaske, lade det udskilte Jern sætte sig og hælde den
klare, smeltede Masse fra ’).
K4FeCy6 + K2CO3 = 5KCy + KOCy + Fe + CO2.
Ved denne Metode faas altsaa vel et større Udbytte end efter
(2), men ’/6 af Cyanet er til Stede som Cyanat. Herpaa kan
imidlertid til Dels bødes ved Tilsætning af noget Kul til den
oprindelige Blanding og noget stærkere Glødning end sædvan-
ligt, idet Kaliumcyanat derved delvis reduceres til Cyankalium.
Cyankalium krystalliserer ved Smeltning og Afkøling i Ter-
ninger, af Opløsninger i Oktaedre. Det er letopløseligt i Vand,
tungtopløseligt i kold, letopløseligt i varm Vinaand. Saltet selv
ligesom dets vandige Opløsning lugter af Blaasyre, som nemlig
frigøres af Luftens Kulsyre. Det er ligesaa giftigt som Blaasyre.
!) Rodgers Ph. M. 4, 91 (1834); B. Jb. 15, 161.