Lærebog I Organisk Kemi

59 Cyanjodid, CNJ, er krystallinsk og let flygtigt: det faas let ved Indvirkning af Jod paa Cyankvægsølv eller Cyankalium og forekommer jævnlig i Handelsjod. Cyan amid, CN.NH2, dannes 1) naar man leder Chlorcyan og tør Ammoniak i vandfri Æther, hvorved Salmiak udskilles1): CN.C1 + 2NH3 = CN.NH2 + NH4C1; det faas da ved Fordampning af den ætheriske Opløsning. 2) Ved at behandle en Koldtvandsopløsning af Sulfourinstof med Kvægsølvtveilte, som tilsættes lidt efter lidt under Omrystning, indtil en Draabe af Vædsken ikke mere giver Bundfald med en ammoniakalsk Sølvopløsning, d. v. s. til den ikke mere indeholder Sulfourinstof2): CSN2H4 + HgO = CN2H2 + HgS + H2O. Naar nu Filtratet inddampes paa Vandbad, faas Cyanamid, der dog maa skilles fra lidt herved dannet Dicyanamid, Cy2(NH2)2, ved Udtrækning med Æther, hvori Dicyanamid ikke opløses, og Fordampning af Ætheren. Cyanamid danner farveløse Krystaller (Smp. 40°), der er letopløselige i Vand, Vinaand og Æther. Ved Opvarmning polymeriserer det sig let til Dicyanamid og ved højere Temp. til Tricyanamid (Cyanuramid, Melamin). Begge Brintatomer i Cyanamid kan erstattes af Metal (sml. S. 41). Med Vand, Svovlbrinte eller Ammoniak forener det sig under visse Betingelser let resp. til Urinstof, Sulfourinstof eller Guanidin, Forhold, som er meget vigtige og derfor vil findes udførligere omtalte i det følgende. Da Cyanradikalet ifølge sin Bygning kan virke trivalent, III V III II nemlig som -N=C= eller som =N=C- (eller mulig som =N.C-), forstaar man baade Bestandigheden af Dobbeltcyanider og Cy- anurforbindelser og Cyanforbindelsernes Tilbøjelighed til at danne Additionsprodukter. *) Cloez og Cannizzaro. C. R. 32, 62 (1851). 2) Volhard. J. pr. Ch. [2] 9, 24 (1874).