Lærebog I Organisk Kemi

66 De Alkoholer, som findes i Fuselolien, er foruden noget Æthylalkohol: n. Propylalkohol (Kp. 97°), n.Bu tyl alkohol (Kp. 117°, især i Vinfuselolie), i.Butylalkohol (Kp. 107°; i Kaitolfelfuselolie), i. Amylalkohol (Kp. 131°, især i Kartoffel- fuselolie) og aktiv Amylalkohol (Kp. 128°, især i Roe- melassefuselolie). De skilles saa vidt muligt ved brudt Destilla- tion og omdannes derpaa ved Midler, som senere skal omtales, til Alkylbromider eller -Jodider (CaH2n+1Br og CnH2n+1J), der frembyder bedre Betingelser for brudt Destillation. Derpaa renses disse. Bromiderne omdannes med Kaliumacetat til (Brom- kalium og) Eddikeæthere, som derpaa dekomponeres efter (1). Paa lignende Maade kan flere Alkoholer vindes af Alkyl- chlorider, fremstillede ved Indvirkning af Chlor paa Paraffiner (CnH2n+2 4~ Cl2 = CnH2n+1Cl 4- HC1). Af Alkyljodiderne faas Alkoholerne lettest med Sølvilte og Vand: CnH2u+1J + AgOH = ^nHän+iOH 4~ AgJ. Kogepunkterne af Isoamylalkohol og den aktive ligger saa nær hin- anden (131° og 128°), at en Adskillelse ved brudt Destillation er umulig. Man skiller dem derfor paa en Maade, som allerede Paste ur1) har an- givet, og som beror paa, at Isoamylalkoholens alkylsvovlsure Baryumsalt er meget tungere opløseligt end den aktive Amylalkohols. Desuden benytter man til den første: Kartoffelfuselolie, som kun indeholder mindre Mængder af den aktive, til den aktive: Roemelassefuselolie, som er særlig rig paa denne2). Ved en anden Art af Gæring, som fremkaldes ved en Bakterie, sønder- deles Glycerin i fortyndet Opløsning under Dannelse af n. Butylalkohol3). 3. Ved Indvirkning af Brint in statu nasc. paa Aldehyderne4). Da man har simple og almindelige Metoder til Fremstilling af Aldehyderne af Syrerne (se Aldehyder) og lige- ledes Metoder til Fremstilling af en Syre af den S. 63—64 op- førte Række ved Hjælp af den Alkohol, der indeholder et Kul- stofatom mindre (S. 88), saa er denne 3die Dannelsesmaade af ganske særlig Betydning for Bedømmelsen af Alkoholernes Konstitution. Efter denne Metode er mange primære Alkoholer fremstil- 0 C. R. 41, 296 (1855). 2) Marckwald. Ber. 35, 1595 (1902). 3) Vigna Ber. 16, 1438 (1883); Emmerling. Ber. 30, 451 (1897). 4) Wurtz' C. R. 54, 915 (1862).