Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

95 Havets Dybder og Havbunden. ligge de vulkanske Øer St. Paul og Ny-Amsterdam paa en under- søisk Højslette. Afrikas undersøiske Kyststrækninger naa mod Øst ud over Madagaskar, og her hæve sig Amiranterne, Seychellerne og Mascarenerne. Langs den indiske Kyst ligge ligeledes Lakkadiverne og Malediverne paa en undersøisk Ophøjning, der naar ud over Æqvator. Af de nævnte Øer maa Madagaskar paa Grund af sin Rigdom paa ejendommelige Dyre- og Planteformer næsten anses som en lille Verden for sig, hvorimod Ceylon paa Grund af sin store Nærhed véd Indien ganske naturlig udviser en betydelig Oerensstemmelse mecl denne Halvøs Plante- og Dyreliv. Det maa imidlertid dog fremhæves, at Ceylon alt i en meget tidlig geologisk Periode skiltes fra Indiens sydlige Del, Dekhan, og saaledes for- klarer man uden vovelige Hypotheser, den Kjendsgjerning, at Øen mangler mange Dyreformer, f. Ex. Tigerne, der findes paa Fast- landet, og ogsaa med Hensyn til sin Plantevæxt hævder en vis Selvstændighed. Adamsbroen, den Række af Sandbanker, som fører over Palkstrædet til Dekhan, er saaledes et af Naturens Forsøg paa at gjenoprette en ældgammel Sammenhæng. Naar man i øvrigt til den seneste Tid har været meget tilbøjelig til at tro paa Exi- stensen af et vidstrakt Fastland „Lemuria", som engang har bredt sig over store Dele af det indiske Ocesn, og hvoraf de fleste nævnte Øer skulle være Brudstykker, have vi allerede oven for, S. 58, paa det Bestemteste udtalt os mod. denne dristige Hypothese, der nu har gjort sin foreløbige Nytte, har lienledet den videnskabelige Verdens Opmærksomhed paa visse paafaldende Kjendsgjerninger, men hvis Unødvendiglied et nøjere Studium har godtgjort, og som derfor nu har udspillet sin Rolle. Om Dybdeforholdene i det sydlige Ishav vide vi for Tiden kun meget lidet; dog synes de Lodskud, Sir James Ross tog i Aarene 1840—43, ikke at tyde paa meget store Dybder. Nøjere kjender man Forholdene i det nordlige Ishav. Vi have allerede berørt, at et Bælte brede, undersøiske Banker strækker sig fra Evropa over mod Grønland og saaledes adskiller Ishavet fra Atlanter- havets Dybder; en lignende naturlig Afgrænsning findes ved Berings- strædet, og saaledes faar det nordlige Ishav næsten Karakter af et Indhav, hvis største Dybder mellem Grønland og Spitzbergen næsten naa 15 000 Fod, medens den Del, som ligger mellem Spitzbergen og Novaja Semlja, er temmelig grund.