Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

100 Havets Varmeforhold. nævnte Forhold, og finde da, at Temperaturen vel er lav i Oceanets Afgrunde, men dog selv paa de største Dybder altid holder sig noget over Frysepunktet. En nøjere Udforskning af Vandets Varmeforhold paa store Dybder var tidligere umulig paa Grund af det uhyre Tryk, som hersker her; Thermometrene ko-m enten knuste op, eller ogsaa vare deres Angivelser yderst fejlfulde paa Grund af Trykket mod Rørets Vægge. Det oven for, Side 87, omtalte Miller-Casella-Thermometer gjør vel slige Maalinger mulige; men man udfinder herved kun den laveste Temperatur, ikke den Dybde, hvori den forefindes, lige saa lidt som man kommer paa det Rene med den Maade, hvorpaa Varmen forandrer sig i de enkelte Vandlag. For at afhjælpe disse Misforhold har man ingen anden Udvej end trinvis at sænke Thermometret dybere og dybere ned eller ogsaa at befæste Thermometrene paa Linen med bestemte Mellemrum, saaledes som vi alt oven for, Side 89, have beskrevet det. Denne Fremgangsmaade kaldes at maale en Temperaturrække, og det er just ingen vanskelig, men dog en temmelig omstændelig Sag. Medens det ferske Vand har sin største Tyngde og Vægtfylde ved en Temperatur af + 4° C., stiller Forholdet sig anderledes med Saltvandet. Dette trækker sig stadig sammen lige til Fryse- punktet, og som Følge heraf maa det koldeste Havvand findes i de dybeste Lag. Efter nyere Undersøgelser ligger Havvanclets Frysepunkt omtrent 3 0 C. under destilleret Vands Nulpunkt. Den bekjendte Søfarende Péron var den første, som efter egne Forsøg opstillede den Paastand, at Havets Temperatur er desto lavere, jo større Dybden er; heraf drog han den Slutning, at der i Oceanets Afgrunde var lejret evig Is lige saa vel som paa Højbjærgenes Tinder. Denne Slutning vandt dog allerede tidligere intet Bifald. Den bekjendte Fysiker H. Lenz (f 1865) kom ved en nøje Under- søgelse til det Resultat, at der i Havdybderne altid forefindes et Vandlag med ensartet Temperatur, men at Dybden for dette Vandlag er forskjellig efter den geografiske Bredde, er størst ved Æqvator og aftager hen imod Polerne. I Polarhavene fandtes i forskjellige Dybder Temperaturen 1—3° C. under destilleret Vands Frysepunkt, saaledes af Skoresby og Sabine i Baffinsbugten paa en Dybde af 4—6 000 Fod. I Grønlandshavet mellem 15° østl. og 15° vesti. Længde fra Greenwich og nord for 75° nordi.