Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Tværsnitsprofiler. 99 søiske Højslette. Vore Læsere ville maaske have nogen Vanskelighed ved at blive Sænkningen ved Lindesnæs vår og ville vistnok ind- rømme, at denne bratte Sænkning fremtræder som en meget jævn Skraaning; men vi maa dog alligevel bekjende, at vi nødtvungne have gjort os skyldige i et lille Kunstgreb og fremstillet Sænk- ningen mere brat, end det virkelig er Tilfældet i Forhold til den valgte Linje; det grunde Vandlag kunde overhovedet slet ikke niere fremstilles med denne Maalestok. Man vil heraf se, at Fremstillinger af Tværprofiler altid ere en mislig Sag, og at man helst bør undgaa dem som Midler til at anskueliggjøre de virke- lige Forhold. „Den bedste Forestilling om Havbunden faar man,“ siger Reclus, „naar man betragter de Landstrækninger, som ere bievne lagte tørre i en forholdsvis ny Tid. Sydvest-Frankrigs Hede- strækninger, „les Landes“, de Lavninger, som have udfyldt Bugten ved Poitou, en stor Del af Sahara og Pampassletterne i La Plata- Staterne frembyde mærkelige Exempler paa den regelmæssige Hældning, som Havbunden ordentligvis har. Selv Klippekyster, som Skotlands og Norges, kunne hist og her opvise lavere Partier, der nylig endnu vare dækkede af Atlanterhavets Bølger og nu allerede ere jævnede. Hvis ikke Jordskjælv, Vulkaner og de lang- somme Hævninger og Sænkninger paa sin Side altid sørgede for, at Ujævnhederne formeredes, vilde Flodernes uophørlige Bundfald, Brudstykkerne fra cle af Bølgerne knuste Klipper og fremfor alt Levningerne af de smaa Organismer, som opfylde Havet, sluttelig udjævne Havbunden og forvandle Oceanets Afgrunde til Sænk- ninger med næsten umærkelig skraanende Sider. A andet vilde dernæst lidt efter lidt dække Fastlandsmassernes Overflade, og sluttelig vilde Jorden efter Forløbet af hundrede Tusender af Aar atter blive, hvad den en Gang var, nemlig en regelmæssig, overalt af Havet dækket, Sfæroide.“ 5. Havets Varineforhold. Ved en Undersøgelse af Havets Dybde finder man, at Varmen aftager med den tiltagende Dybde. Man maa derfor stedse skjelne mellem Temperaturen paa Havets Overflade og i Dybet. Vi hen- vende først vor Opmærksomhed paa Undersøgelserne af sidst- 7*