Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

102 Havets Varmeforhold. store Ocean, da disse Oceaner staa i langt mindre Forbindelse med Nordishavet end med det sydlige Polarhav. 5) Havvandets Temperatur ved Bunden er i Polarhavene mellem 4-2° og -r 3° C., i Nærheden af Polarkredsen mellem 0° og 4- l1/2° C., under de mellemste og lavere Breddegrader og i en Dybde af mellem 11 600 og 17 500 Fod 4~ 1—2° C., under selve Æqvator derimod lavere, nemlig en Smule over 0°, paa mange Steder endog under 0°. Havets Overflade har i Egnene om Æqvator og til 45° n. Br. en noget højere Temperatur end det nærmest over Vand- fladen hvilende Luftlag; dog er denne Forskjel ringe og under- kastet smaa Vexlinger; Kaptejn Duperry fandt under Troperne af 1850 Iagttagelser Vandet de 1371 Gange varmere end Luften. Den gjennemsnitlig højeste Havtemperatur bestemte Humboldt for den 8°—19° n. Br. til næsten 29° C.; den højeste Varmegrad findes ingenlunde ved selve Æqvator, men under 60 n. Br. For- andringerne i Havets Varme ere meget ringe; den højeste Tempe- ratur har Vandet mellem Kl. to og tre om Eftermiddagen, den laveste ved Solens Opgang; men Forskjellen beløber sig næppe til 2° C., og Aarstidernes Indflydelse bliver først mere fremtrædende under de højere Breddegrader. Under den 50° n. Br. varierer Atlanterhavets Varme i Aarets Løb mellem 20° C. og 5l/2° C. I de mindre Indhave og i Nærheden af Kysterne er denne Lige- lighed i Temperaturen, som er saa karakteristisk for det aabne Hav, langt mindre fremtrædende; thi her komme Luftstrømnin- gerne til at spille en Rolle; de hidrøre fra de langt hurtigere op- varmede Fastlande, afhænge af disses Temperatur og vexle med denne. Indliavene have derfor om Sommeren en højere Varme end Oceanet under samme Breddegrad, saaledes som det allerede fremgaar af Marsiglis for næsten halvandet Hundrede Aar siden anstillede Iagttagelser i Middelhavet, og som Gautiers Forsøg endnu mere tydelig have godtgjort. Om Sommeren kunne Øster- søens Vande naa Varmegrader, der næsten svare til Oceanets under Vendekredsene. Medens Januar hos os gjennemgaaende er den koldeste Maaned, viser Havet sin ringeste Varme først henimod Slutningen af Fe- bruar og i Marts. Grunden hertil maa søges i den Omstændighed, at Vandet opvarmes langsommere end det faste Land; Sol-