Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

110 Havisen. overordentlige; med rask frembrydende sydlige og derpaa vexlende nordlige Vinde kan det hænde, at Temperaturen i Løbet af 24 Timer stiger og falder 40°. Laa nu ikke Snelaget over Isen og som en slet Varmeleder dækkede denne, vilde Virkningen af disse Overgange træde endnu tydeligere for Dagens Lys. „Denne Temperaturforskjel mellem den kolde Luft for oven og Havvandet neden under, som holder sig paa en næsten uforanderlig Varmegrad, maa søge sin Udjævning inden for selve Islaget. Allerede det forskjellige Snelag og Isens vexlende Tykkelse frem- kalder en forskjellig Spænding i samme; dér, hvor opdynget Is eller sammenfyget Sne beskytter det egentlige Isdække mod Luft- temperaturen, maa de raske Ændringer i samme medføre ganske andre Virkninger end paa Steder, som maaske ligge ganske tæt ved, men hvor Isdækket kun har en normal Tykkelse, og Sneen delvis er blæst bort. Andre Forstyrrelser i Ligevægten fremkaldes ved Forskjellen i Isens Tilvæxt. Det er klart, at Isdannelsen gaar langsommere og langsommere for sig, eftersom Tykkelsen stiger. Har der saalecles dannet sig et Spring eller en Vaag.e i en gammel Ismark, vil Vaagen ganske vist snart lukke sig og Isen lier hurtig voxe i Tykkelse; men der er dog en Forskjel tilstede mellem denne Plet og de omgivende Islag, Vandet løfter Isdækket paa denne Plet højere end i de nærmeste Omgivelser, og saalecles er lier givet en ny Mulighed for nye Brud og Spring. Enhver Sne- fygning, enhver Bortfejen af Sneen o. s. v. ændrer Betingelserne for Isens Tilvæxt; der fremtræder saalecles idelige Ændringer i Is- massernes gjensidige Tryk og idelige Forstyrrelser i Ligevægten. Isens Elasticitet og Sammenhængskraft vilde maaske endda kunne modstaa alle disse Paavirkninger, og det vilde maaske endda ikke komme til Brud, hvis der hertil ikke ogsaa kom ydre Paavirkninger, nemlig døt Pres og d.6 Stød, som frømkalclss af Vinclsn og Strøm- ningerne. Under Ismarkernes gjensidige 3 ryk og Pres opstaar der en Revne, som forplanter sig over hele Fladen, og hvorved den forstyrrede Ligevægt gjenoprettes, til et nyt Spring, der gaar i en liel anden Retning, udjævner en anden Spænding. Dette Spil fortsættes saa længe, til Isen har opnaaet en saa betydelig Middel- styrke, at den nu kan modstaa de ydre Paavirkninger. „Kun paa denne Maade kan man forklare disse ejendommelige, ofte milelange Spring og Revner, som ofte spalte de største Ismarker.