Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Fladisens Dannelse. 111 „Ethvert betydeligt Spring udvider sig øjeblikkelig; det ind- trængende Vand driver de splittede Stykker i kort Tid langt fra hverandre. Det er, som om Havet glæder sig over at blive fri for de forhadte Lænker, der hidtil paabøcl det Ro; det ligesom trækker Vejret dybt, hæver og sænker sig med regelmæssige Dønninger. Større og mindre Stykker af den underste Is stige i Vejret, Vandets Boblen bebuder hver ny Iskamp, som dykker op fra Dybet til Overfladen; under Stormen og Bølgeslaget vælter Blokken frem og tilbage, til den langsomt kommer til Ro. Jo videre Revnen aabner sig, desto mere regelmæssige blive Havets Aandedrag; man tror at se Virkningerne af en fjærn Søgang. Dette kan holde timevis paa og hører i Reglen først op, naar den nye Is, som rask damier sig, har naaet en Tykkelse, der er tilstrækkelig til at kvæle enhver yderligere Bevægelse. „Dannelsen af slige større Spring og Revner fremkalder et ejendommeligt Indtryk hos Tilskueren; man har kun en Anelse om den Kraft, som driver Fjenderne fra hverandre, og ser i de mægtige Masser, som fjærne sig videre og videre fra hverandre, Virkningen af en ubestemt, fjærntliggende Aarsag. Øjet, som kun er vant til clen evige Ensformighed af Hvidt og til de ubestemte, mørke Omrids, ser forundret paa de kulsorte, brede Striber, hvis Linjer tegne sig saa skarpt mod clen hvide Rand, og som i nogen Afstand med alle Omgivelser tabe sig i det uafbrudte, dybe Natte- mørke. Man glæder sig over endelig engang igjen at se noget andet end Is, Is og atter kun Is, og hilser med Glæde clet venlige, næsten halvt glemte Element.“ Paa sine Slæclerejser fra Sibiriens Kyst mod Nord (1820—23) omtaler Wrangell de ejendommelige Ophobninger af Isflager, som paa den ene Side i skraanencle Flader hævede sig til en ganske uhyre Højde, paa den modsatte Side dannede en lodret Væg. Da den berømte russiske Rejsende aldrig selv fik Lejlighed til at iagt- tage Virkningen af de nys beskrevne Skruninger, kan han kun give en utilstrækkelig Forklaring paa disse mærkværdige Is- dannelser; men de ere øjensynlig ikke Andet end Ismarker, som. ere spaltede ved Spring, og hvis Brudstykker under lokale Pres- ninger ere skubbede til Siden, have hævet sig over hverandre og saaledes ere skruede i Vejret til hele Bjærge.