Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

112 Havisen. Vi have alt omtalt, at naar Havvandet fryser, bliver Saltet tilbage. Denne Udsondring af det krystallinske Havvand kan Hundreder af Gange iagttages paa Polarhavets Isflader. Efter Wrangél, som i det sibiriske Ishav særlig havde sin Opmærksomhed rettet herpaa, fremtræder Søsaltet over de tynde Isflader mest i smaa, næppe en halv Tomme lange og Vi Tomme høje Tuer; paa snefri Pletter æder Saltet sig ned i Isen og skjørner denne; hvor Isen derimod er dækket med Sne, stiger Saltet op i samme. Mest nøjagtig har Weyprecht studeret den hele Proces og be- skrevet den paa følgende Maade: „Naar Isdannelsen under en stærk Kulde gaar rask for sig, vil der i Løbet af en kort Frist danne sig et stort Antal Krystaller, hvis Salt ikke blot udskiller sig nedad i Vandet, men ogsaa til alle Sider. Følgelig bestaar Grødisen i Begyndelsen af løst sammenhængende Iskrystaller, blandet med den udsondrede Saltlage. Ved de enkelte Iskrystallers paafølgencle Sammenfrysning fryser Saltlagen ogsaa sammen med de øvre Lag af denne Is, men naar denne har naaet en vis Tykkelse, skrider den yderligere Dannelse nedad kun langsomt frem; de ny tilkommende Iskrystaller afsætte sig regelmæssig neden fra, ved deres Dannelse udskiller Saltet sig simpelthen næsten ganske fuldstændig nedad, gaar over i Vandet, og Ind- frysningen af Saltet hører hermed næsten ganske op. „Allerede efter nogle Timers Forløb begynder den indfrosne Saltlage at krystallisere; Krystallerne skyde i Begyndelsen kun pletvis frem som Smaaknipper, men voxe og tiltage rask i Antal; den glatte Overflade af den nye Is ligner snart en frossen Eng, hvor hist og her Græstuernes rimklædte Spidser rage op; de fine Naale forlænge sig, rykke tættere og tættere sammen, og allerede efter 24 Timers Forløb har der paa den nye Is dannet sig et Saltlag paa en Linjes Tykkelse og saa tæt, at den Uindviede maa tro, at det har snet. „Naalene bestaa imidlertid ikke af rent Salt, det er meget mere Isnaale, som bære Saltkrystallerne. Jo tykkere den unge Is bliver, desto ringere Paavirkning udøver det forholdsvis varme Søvand paa Isens øvre Lag, desto dybere synker altsaa ogsaa Tempera- turen i den indfrosne Saltlage. Da Saltvandets Frysepunkt ligger desto dybere, jo større Mængder Søsalt det indeholder, kommer altsaa ved Temperaturens Fald mere og mere mættet Lage til