Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold
Forfatter: F.C. Granzow
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 654
UDK: 551.4
Med 178 afbildninger og flere kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
112
Havisen.
Vi have alt omtalt, at naar Havvandet fryser, bliver Saltet
tilbage. Denne Udsondring af det krystallinske Havvand kan
Hundreder af Gange iagttages paa Polarhavets Isflader. Efter
Wrangél, som i det sibiriske Ishav særlig havde sin Opmærksomhed
rettet herpaa, fremtræder Søsaltet over de tynde Isflader mest i
smaa, næppe en halv Tomme lange og Vi Tomme høje Tuer; paa
snefri Pletter æder Saltet sig ned i Isen og skjørner denne; hvor
Isen derimod er dækket med Sne, stiger Saltet op i samme.
Mest nøjagtig har Weyprecht studeret den hele Proces og be-
skrevet den paa følgende Maade: „Naar Isdannelsen under en
stærk Kulde gaar rask for sig, vil der i Løbet af en kort Frist
danne sig et stort Antal Krystaller, hvis Salt ikke blot udskiller
sig nedad i Vandet, men ogsaa til alle Sider. Følgelig bestaar
Grødisen i Begyndelsen af løst sammenhængende Iskrystaller,
blandet med den udsondrede Saltlage. Ved de enkelte Iskrystallers
paafølgencle Sammenfrysning fryser Saltlagen ogsaa sammen med
de øvre Lag af denne Is, men naar denne har naaet en vis
Tykkelse, skrider den yderligere Dannelse nedad kun langsomt
frem; de ny tilkommende Iskrystaller afsætte sig regelmæssig
neden fra, ved deres Dannelse udskiller Saltet sig simpelthen
næsten ganske fuldstændig nedad, gaar over i Vandet, og Ind-
frysningen af Saltet hører hermed næsten ganske op.
„Allerede efter nogle Timers Forløb begynder den indfrosne
Saltlage at krystallisere; Krystallerne skyde i Begyndelsen kun
pletvis frem som Smaaknipper, men voxe og tiltage rask i Antal;
den glatte Overflade af den nye Is ligner snart en frossen Eng,
hvor hist og her Græstuernes rimklædte Spidser rage op; de fine
Naale forlænge sig, rykke tættere og tættere sammen, og allerede
efter 24 Timers Forløb har der paa den nye Is dannet sig et
Saltlag paa en Linjes Tykkelse og saa tæt, at den Uindviede maa
tro, at det har snet.
„Naalene bestaa imidlertid ikke af rent Salt, det er meget mere
Isnaale, som bære Saltkrystallerne. Jo tykkere den unge Is bliver,
desto ringere Paavirkning udøver det forholdsvis varme Søvand
paa Isens øvre Lag, desto dybere synker altsaa ogsaa Tempera-
turen i den indfrosne Saltlage. Da Saltvandets Frysepunkt ligger
desto dybere, jo større Mængder Søsalt det indeholder, kommer
altsaa ved Temperaturens Fald mere og mere mættet Lage til