Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Saltets Udskilning. 113 Frysning, men Iskrystallerne ere stadig blandede med Saltkrystaller. Den tiloversblivende Lage bliver efterhaanden saltere og saltere og nærmer sig mere og mere det Punkt, da den ved sin overordentlige Saltholdighed kan trodse selv de højeste Kuldegrader. Paa Over- fladen bliver saaledes en meget concentreret Saltlage tilbage, som holder Isen fugtig mange Dage igjennem og bevarer dens Sejghed. Først lidt efter lidt krystalliserer Saltet fuldstændig dels ved For- el unstning, dels ved Opsugning af det Vand, Saltet hidtil har holdt bundet, dels ved Rimfrost og sammenfyget Sne, og først nu bliver Isen skjør. „Naar man paa et tidligere Stadium, saa længe der endnu ikke er faldet frisk Sne, gaar over en ny Isflade, vil den, som er ukjendt med Forholdene, undre sig over at se hvert af sine Fodspor tegne sig paa det hvide Dække som i smeltende Sne, og lian vil ikke kunne fatte, hvorledes det er muligt, at Sneen kan være paa Tø- punktet under en Temperatur af 4- 400 eller mere. Dog den Fugtighed, som samler sig i hans Fodspor, er ikke Vand, men en meget concentreret Saltlage, der i Tidens Løb langsomt opsuges." Vende vi nu atter tilbage til en Betragtning af den egentlige Havis eller Ismarkerne, træffe vi dem hyppig af et forbavsende Omfang. Ismarker paa flere Mils Størrelse, Flader, hvor en lille tysk Forbundsstat godt kunde finde Plads, ere ingenlunde Sjælden- heder. Fra Polarhavet kommer denne Havis dels ned mellem Øerne nord for Amerika, dels langs Grønlands Østkyst og kaldes Stor- isen. Efter Skoresbys Beretninger kan der ikke tænkes noget Rædselsfuldere end Sammenstødet mellem tvende slige Ismarker, der hyppig bevæge sig med en Fart af en Fjerdingvej eller mere i Timen. Den pludselig hemmede Bevægelse af slige Masser paa mange Tusende Millioner Centners Vægt fremkalder mekaniske Ødelæggelser, som overgaa enhver Forestilling. Med Rette erklærer Skoresby, at det stærkeste Skib lige saa lidt vil være i Stand til at modstaa Sammenstødet af to Ismarker, som et Blad Papir for- maar at hindre en Bøssekugles Flugt. Isbjærgene skylde Polarøernes Isbræer deres Oprindelse. Naar Bræisen, som Tilfældet er i Grønland, Spitzbergen, Franz- Josephs Land, langsom skyder ud i Havet, vil sluttelig uhyre Is- kampe brække af som Følge af Havbundens Beskaffenhed og For- skjellen mellem Isens og Vandets forskjellige Vægtfylde. Disse Klein. 8