Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

114 Havisen. svømmende Isblokke omtumles af Vejr, Vind og Strøm og udgjøre de Isbjærge, som faretruende drive omkring i Polarhavene, til Skræk og Rædsel for Sømanden. Ogsaa lier kunne vi lægge Weyprechts Forskninger til Grund for vor Fremstilling. „Den eneste Aarsag, som fremkalder Iskampens Løsning, er Forskjellen i Vægtfylde mellem Isen og det af samme fortrængte Vand. Saa længe Isen er tungere end det sidste, vil Bræen skyde sig videre frem langs Bunden og stadig dykke dybere ned, til Is og Vand holde hinanden Ligevægten. Fra dette Punkt bliver Isen imidlertid lettere og lettere end det fortrængte Vand og lider et Tryk opad, som tiltager under den yderligere Fremskydning, til det bliver i Stand til at overvinde Isens Sammenhængskraft. Broddet sker fra neden opad, og det afbrudte Stykke svømmer nu bort. Paa en meget stejl Kyst lader den modsatte Proces sig meget vel tænke, nemlig at Stykker løsne sig ved deres egen Tyngde, inden Isen er dukket saa langt ned, at den er bleven lettere end det fortrængte Vand. Saaledes danner der sig megen „Kalvis“, men intet Isbjærg. Dette kan dog, som sagt, kun finde Sted, hvor Havbunden fra Bræens Underlag hurtig falder brat ned, og den først beskrevne Maade er vistnok den normale. Idet Bræen naar Strandbredden og saaledes forlader det Leje, hvori den hidtil har været indeklemt, breder den sig ud og bliver hurtig fladere. Gaar Bræen nu ud i et grundt Hav, som kun langsomt tiltager i Dybde, skyder den sig altsaa forholdsvis langt ud, ville de Isbjærge, Bræen afsætter, kun blive smaa, være blotte Brudstykker. Dette er f. Ex. Tilfældet ved hele Novaja-Semljas Vest- og Nordkyst og ved Spitz- bergens Sydkyst. Brædannelsen er her fuldt saa udviklet som i andre nordlige Egne, og enhver Dal, som blot har et nogenlunde stort Inderland, sender sin Bræ ud i Havet; men disse Bræer af- sætte ikke mere Isbjærge i Ordets egentlige Forstand, men kun Brudstykker af samme. Spidserne af Bræerne ere ikke særdeles høje og stærkt medtagne. Hvor varme Vinde, Havstrømme eller det aabne Hav medfører særdeles megen. Varme, hvad der f. Ex. er Tilfældet ved Novaja-Semljas Vestkyst syd for den 75° n. Br., ophører endog hele Forekomsten af svømmende Is, naar Bræen da ikke er særdeles mægtig. I slige Tilfælde mindskes Bræen dels ved Bortsmeltning, dels ved Løsningen af Blokke, som strande i