Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold
Forfatter: F.C. Granzow
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 654
UDK: 551.4
Med 178 afbildninger og flere kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Isbjærge.
117
det grunde Vand, lidt efter lidt henvejres ved Luftens og Vandets
Varme, eller males til løse Brudstykker og skylles bort.
„Af det Udviklede fremgaar, at der i Have med flade Kyster
kun kan afsættes store Isbjærge, naar Inderlandet har en saadan
Udstrækning baade i Højde og Form, at det kan sende sine Bræer
paa en vid Strækning langt frem i Havet. Oprindelsen til hine
kæmpemæssige Isbjærge, som have et Omfang af en Mil og derover,
rage 200 Fod op over Havet og maaske stikke 1000 Fod dybt eller
mere, maa vi søge i de af dybe Have beskyllede, polare Bjærg-
landskaber.“
Det nordlige Atlanterhavs Isbjærge komme dog især fra Grøn-
lands Vestkyst. Den største Isbræ her er Humboldtsbræen, som
har en Bredde af 13 Mil og en Højde af 300 Fod, hvor den ud-
munder i Smithsund; de fleste Isbjærge komme dog fra fem Fjorde
i det nordlige Inspektorat. De største Isbjærge findes altsaa i
Davisstrædet; det er Kolosser undertiden paa Mils Længde,
i/4 Mils Bredde, over 100 Fods Højde og mere end 400 Fods
Dybgaaende. Læssede med Sten og Grusmasser vandre de mod
Syd ad New-Foundlands Kyster, fortæres lidt efter lidt af en varmere
Sols Straaler, skilles her, ofte efter en Rejse paa mere end 2000
Sømils Længde, og afsætte nu deres Grusmasser paa Havbunden.
Paa denne Maade blive Grønlands udjævnede Bjærgmasser igjen
optaarnede paa Havbunden her langt ned imod Syd, og her vil
om Titusender af Aar, saafremt Tilførselen fortsættes, et nyt Land
dukke op af Havet, hvis Bestanddele engang i Nærheden af Nord-
polen knejsede som trodsige Masser under den isnende Polarnat
Isbjærgene have oprindelig simple, dristige Omrids, og først
gjennem Bortsmeltning og senere Tilfrysning faa de lidt efter lidt
de maleriske eller groteske Former, som henrykke Sømanden, men
samtidig ogsaa mane ham om at fly disse Iskæmpers umiddelbare
Nærhed; thi deres Ligevægt er hyppig kun rent forbigaaende, og
den ringeste Hændelse, som Havets Bølgegang eller Løsningen af
smaa Blokke, kan rokke den; undertiden kan endog det blotte Slag
af en Øxe være tilstrækkelig til, at et mægtigt Is bjærg bragende
ramler sammen og dets enkelte Dele styrte ned og begrave de
nære Baade under Bølgerne, ja hvor usandsynligt det end lyder,
er det ikke desto mindre sandt, at i enkelte Tilfælde er den blotte
Lyd af Stemmer nok til at hidføre en Katastrofe. Skoresby for-