Sydpolarhavets Isbjærge.
121
Kræfter. Hvert Isbjærg, hvor stort det end maa være, vil tidligere
eller senere blive sønderdelt paa denne Maade. Hvert Aar med
Kuldens Indtræden fornyes disse Sprængninger i Bjærgets Indre,
snart brydes blot enkelte Dele løs, snart splittes hele Masser i
Stumper og Stykker, og hver Sommer vender og drejer Solen ved
sin ulige Virkning det klodsede Uhyre, bringer frem for Dagens
Lys og ødelægger Masser, som forud slumrede langt nede i Dybet
i en tilsyneladende Sikkerhed. Ødelæggende styrter Luften over
hvert nyt Brud og nager begjærlig sit nye Offer. “
Fig. 42. Et Isbjærg med. en af Brændingen dannet Hule. (Sydlige Ishav).
Sydpolarhavets Isbjærge afvige i Udseende og Form
ganske fra Nordpolarhavets; de ere flade og tavleformige med
bratte og lodrette Brinker paa omtr. 200 Fods Højde og have paa
Oversiden et hvidt Snelag, som af idelige Snebyger holdes rent og
uplettet. Parallelt med Bjærgets Overflade løber en Mængde mat-
blaa Linjer, adskilte ved hvide Mellemrum; øverst oppe er Af-
standen mellem dem en Fod eller mere, men denne Afstand for-
mindskes gradevis, indtil den ved Vandgangen kun er omtrent 3
Tommer. Disse blaa Striber bestaa af klar Is, de hvide indeholde
rimeligvis Luftblærer. Lagdelingen er i Almindelighed regelmæssig