122
Havisen.
og vandret, de forekommende Uregelmæssigheder kunne uden Und-
tagelse forklares som Virkninger af Bølgernes Magt og Isens
Smeltning.
Skjønt disse Isbjærge -ere saa vidt forskjellige i Udseende fra
det nordlige Ishavs, have de dog vistnok selv samme Oprindelse,
deres Vugge har ogsaa staaet paa Landjorden, paa de mange
mindre Øgrupper, som omgive Sydpolen. Med Undtagelse af den
ved Kaptejn James Ross (1841—42) opdagede vulkanske Kjæde
med Toppe paa 15000 Fod ere disse Sydpolarstrækninger lave og
næsten ganske begravede under et mægtigt Snedække; thi her er
Fig. 43. Challenger i Isen (Sydishavet).
en stærk Nedbør, altid under Form af Sne. Dette Snelag sammen-
presses nu som en tæt og fast Masse og skyder sig ud i Havet,
hvor det ender med en flere Hundrede Fod høj Brink; det er i
Regelen kun Brinken af dette Sne- og Isdække, som de Søfarende
se, der vove sig ind i disse frygtelige Udørkener. Uden altsaa at
være omdannet til en egentlig Isbræ skyder Snemarken ud i Havet;
efterhaanden som den trænger længere frem, løsrives store Dele,
og vi faa saaledes de oven beskrevne tavleformige Isbjærge. Den
af Striberne antydede Lagdeling betegner vistnok de efter hinanden