Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Forfatter: F.C. Granzow

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 654

UDK: 551.4

Med 178 afbildninger og flere kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 680 Forrige Næste
124 Havets Bevægelser. undertiden bleven presset 1000 Fod ind. i Landet og har dannet hele Stenvolde af 7—8 Fods Højde. Ogsaa Kattegat, ja maaske endog Skagerak kan lægges helt til; i Vinteren 1408 skulle saalecles talrige Ulve fra Norge være komne over til Jylland. Vanskeligere falder det derimod at tro, at det sorte Hav 1401 skal have været tillagt, og fuldstændig usandsynligt forekommer det os, at man i Vinteren 763 skal have kunnet passere det tilfrosne Stræde ved Dardanellerne, eller at det joniske Hav i Aaret 860 har været hyllet i et Isdække. Slige gamle Beretninger, der melde saadanne Undere, savne i de fleste Til- fælde Troværdighed, og i hvert Fald kunne de ikke siges fri for Overdrivelser. 7 Havets Bevægelser. Havet har man i Modsætning til Fastlandet med Rette betegnet som det evig bevægelige; thi Havspejlet hviler i Virkeligheden ingen Sinde i fuldstændig Ro. Og selv naar vi fra Overfladen fordybe os i hine Oceanets gruvækkende Dybder, i hine mørke, uhyggelige Regioner, hvor hen det vildtoprørte Oceans Bølgeslag aldrig naa, finde vi heller ikke her nogen absolut Ro; thi de ikke udjævnede Temperaturforskjelligheder fremkalde en sagte, men stadig Omvex- ling af Vandlagene for at gjenoprette den forstyrrede Ligevægt. Betragte vi Havets Overflade, kunne alle Bevægelser, som foregaa her, efter deres Art inddeles i tre forskjellige Klasser, den saa vel bekjendte Bølgebevægelse, Tidevandet (Ebben og Floden) og H av strømningerne. Aarsagen til Bølgebevægelsen er Vinden, i det Hele taget de ulige Tryk paa forskjellige Dele af Havfladen, i enkelte Tilfælde ogsaa en Rystelse af Havets Bund. Vindstødet fremkalder nærmest en Krusning af Havfladen; men under en vedvarende Paavirkning opstaar snart en stærk Gyngning, en svingende Hævning og Sænk- ning, som med Vindens tiltagende Heftighed sluttelig fremtræder som hine mægtige Bølger, der af en opskræmmet Fantasi sammen- lignes med Bjærge, og hvis Magt Intet evner at modstaa. Den gamle Antagelse om Bølgebevægelsens tilsyneladende Fremadskriden har man for længst erkjendt som fejlagtig, og den