Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold
Forfatter: F.C. Granzow
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 654
UDK: 551.4
Med 178 afbildninger og flere kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
124
Havets Bevægelser.
undertiden bleven presset 1000 Fod ind. i Landet og har dannet
hele Stenvolde af 7—8 Fods Højde.
Ogsaa Kattegat, ja maaske endog Skagerak kan lægges helt
til; i Vinteren 1408 skulle saalecles talrige Ulve fra Norge være
komne over til Jylland. Vanskeligere falder det derimod at tro,
at det sorte Hav 1401 skal have været tillagt, og fuldstændig
usandsynligt forekommer det os, at man i Vinteren 763 skal have
kunnet passere det tilfrosne Stræde ved Dardanellerne, eller at det
joniske Hav i Aaret 860 har været hyllet i et Isdække. Slige gamle
Beretninger, der melde saadanne Undere, savne i de fleste Til-
fælde Troværdighed, og i hvert Fald kunne de ikke siges fri for
Overdrivelser.
7 Havets Bevægelser.
Havet har man i Modsætning til Fastlandet med Rette betegnet
som det evig bevægelige; thi Havspejlet hviler i Virkeligheden ingen
Sinde i fuldstændig Ro. Og selv naar vi fra Overfladen fordybe
os i hine Oceanets gruvækkende Dybder, i hine mørke, uhyggelige
Regioner, hvor hen det vildtoprørte Oceans Bølgeslag aldrig naa,
finde vi heller ikke her nogen absolut Ro; thi de ikke udjævnede
Temperaturforskjelligheder fremkalde en sagte, men stadig Omvex-
ling af Vandlagene for at gjenoprette den forstyrrede Ligevægt.
Betragte vi Havets Overflade, kunne alle Bevægelser, som foregaa
her, efter deres Art inddeles i tre forskjellige Klasser, den saa vel
bekjendte Bølgebevægelse, Tidevandet (Ebben og Floden) og
H av strømningerne.
Aarsagen til Bølgebevægelsen er Vinden, i det Hele taget de
ulige Tryk paa forskjellige Dele af Havfladen, i enkelte Tilfælde
ogsaa en Rystelse af Havets Bund. Vindstødet fremkalder nærmest
en Krusning af Havfladen; men under en vedvarende Paavirkning
opstaar snart en stærk Gyngning, en svingende Hævning og Sænk-
ning, som med Vindens tiltagende Heftighed sluttelig fremtræder
som hine mægtige Bølger, der af en opskræmmet Fantasi sammen-
lignes med Bjærge, og hvis Magt Intet evner at modstaa.
Den gamle Antagelse om Bølgebevægelsens tilsyneladende
Fremadskriden har man for længst erkjendt som fejlagtig, og den