Dønningen.
125
modsiges i Virkeligheden ogsaa ved de simpleste Forsøg, ja ved den
mest dagligdagse Iagttagelse. Kaster man en Sten i en Dam, paa
hvis Overflade der svømmer nogle Blade, ser man, at disse vel
hæve og sænke sig, men ikke forandre Plads. En Fremadskriden
af de bølgeformig bevægede Vanddele finder altsaa aldrig Sted som
en Følge af denne Bevægelse; hvad man kalder Bølgens Hastighed,
er altsaa ikke Hurtigheden af Vanddelenes Fremadskriden, men
den Tid, som forløber paa et Punkt, til to Bølgebjærge følge efter
Fig. 44. Dønningen.
hinanden; jo større Bølgerne ere, desto hastigere skride de videre
og lade de mindre blive bag sig, saa at den Skuffelse gjør sig
gjældende, at de sidste blot bevægede sig paa Havets Overflade,
de større derimod under samme.
Den store, lange og brede Bølgegang, som man iagttager i
rum Sø og som skrider frem med majestætisk Afmaalthed, kaldes
Dønningen; den danner, om man saa tør sige, Underlaget for
de mindre Bølgesystemer, som skyldes lokale Vinde. Dønningen
fremkaldes af langt bortliggende Aarsager, er den sidste Udløber
af de Bølgebevægelser, som fremkaldes af Storme i Hundreder af