Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

126 Havets Bevægelser. Miles Afstand, og som maaske alt længst have lagt sig. Ret imponerende viser Dønningen sig ved visse Havkyster, hvor de herskende Passatvinde blæse. I Almindelighed er Bølgebevægelsen dog uregelmæssig, fordi, som Reclus udtrykker sig, „intet Vindpust gaar tabt for dette bevægelige Element, og Bølgernes Mangfoldighed bærer kun Vidne om den ikke mindre store Mangfoldighed i Luft- strømningerne, som have fremkaldt clem.“ Man opkaster hyppig det Spørgsmaal, hvilken Højde vel de største Bølger ude paa Havet kunne naa. Spørgsmaalet er vanske- ligt at besvare, thi naar det oprørte Hav ruller sine mægtigste Bølger, har Iagttageren paa det truede Fartøj i Regelen ganske andre Ting at bestille end at vurdere Bølgebjærgenes Højde. I hvert Fald kan man dog paastaa, at ældre Fortællinger om taarn- og bjærghøje Bølger ere stærkt overdrevne. Skoresby beretter, at han under en Storm paa det atlantiske Ocean har set Bølgerne hæve sig 24 Fod over Havspejlets Mellemhøjde, men lægger samtidig til, at han ikke mindes nogen Sinde at have set en mere oprørt Sø, og den prøvede Sømand havde netop under denne Storm særlig sin Opmærksomhed rettet paa at anslaa Bølgehøjden, saa hans Angivelser besidde stor Værd. I øvrigt maa man heller ikke for- glemme, at et Bølgebjærg ikke kommer alene, men foran sig og bag sig har en lige saa dyb Dal, hvorved den bølgende Vandmasse faar et dobbelt storartet Udseende. I det af Skoresby iagttagne Tilfælde hævede Bølgebjærgene sig, helt bortset fra den opsprøjtende Bølgekam, omtrent 43 Fod over Bølgedalen, hvori Skibet var skudt ned. Det norske Skib ,,Vöringen“ maalte under en sydlig Storm (Juli 1876) Bølger paa 25 Fod. I det sydlige Polarhav fandt Wilkes Bølger paa 32 Fods Højde, og Bølger af samme Højde skulle ikke sjælden forekomme ved Kap Hoorn. Syd for det gode Haabs Forbjærg, hvor det atlantiske Oceans Bølger brydes med det indiske Oceans, skal efter enkelte Sømænds Udsigende Orkanen kunne op- taarne Vandbjærge paa 48 Fod, ja Dumont d’Urville fortæller endog at have iagttaget Bølger paa 100 Fod; selv om man imidlertid antager, at der her er ment Højden fra det dybeste Punkt i Bølgedalen til Bølgebjærgets højeste Top, overstiger den angivne Højde dog endnu langt alle tilsvarende Vurderinger. I det Hele tør man vistnok fastlaa, at de højeste Bølger under stormende Sø næppe overstige 40 Fod. Ved den spanske Sø angives