Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Forfatter: F.C. Granzow

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 654

UDK: 551.4

Med 178 afbildninger og flere kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 680 Forrige Næste
Oljens beroligende Virkning. 131 som for en stor Del ere rejste paa de farligste Punkter, det mægtige, rasende Hav. Naar Havet er dækket med Isblokke, er Søgangen ringe, store Bølger formaa ikke at komme op. Dette er i det Mindste en Erfaring fra det nordlige Ishav, som bekræftes af alle Polarrejsende, og man paastaar endog, at uden denne relative Ro vilde et Skib paa en Polarrejse være fortabt. Ganske anderledes synes det at gaa til i det sydlige Polarhav, i det Mindste af og til; vi høre nemlig, at James Ross under sin berømte Sydpolärfart i Polarisen maatte bestaa en Storm, som bragte Ismasserne i et aldeles ube- skriveligt Oprør. De ængstede Sømænd vare omringede af hvirvlende Ismasser, hvis uafladelige Stød bragte Skibet til at brage i alle Fuger, og kunde kun i stum Forventning oppebie clen uundgaaelige Katastrofe. Bølgerne havde fuldstændig den samme Højde, som naas paa det aabne Hav, naar det piskes af stærk Storm, men paa Bølgebjærgene som i Bølgedalene kæmpede desuden talløse Ismasser dels indbyrdes, dels med de frem og tilbage tumlede Skibe. Først om Natten aftog Dønningen, og Stødene bleve mere taalelige, saa at dog ingen umiddelbar Fare mere truede „Erebus“, skjønt hvert andet Fartøj vilde være blevet knust inden fem Minutters Forløb. Aarsagen til den formindskede Bølgegang var en Række Isbjærge, som i nogen Afstand omgave begge Boss’s Skibe. Medens vi saaledes i Polarliavene se de svømmende Ismasser virke beroligende paa Oceanets Bølgegang, møde vi i mere tempe- rerede Egne den gamle Erfaring, at Olje beroliger Havets Bølger. Allerede de Gamle kjendte denne Kjendsgjerning, og senere høre vi af Linné, at de hollandske Grønlandsfarere stedse medtoge nogle Fade Olje for at stille Havets Bølger. Franklin, hvem disse Historier vare bekjendte, tænkte meget rigtig, at man først og fremmest burde fastslaa ved Forsøg, hvor meget eller hvor lidt Sandt der var i dem. En stormfuld Dag hældte han altsaa en ringe Mængde Olje ud paa den oprørte Overflade af en Dam og saae til sin Forbavselse, hvorledes Bølgerne lagde sig, efterhaanden som Oljen bredte sig videre og videre; uden for den tynde Olje- hinde var der en stærk Bølgegang at se, inden for, eller rettere under samme, forblev Havet glat. I Havbugten ved Tarent har Hugi anstillet tilsvarende Forsøg efter en mere storartet Maalestok 9*