Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold
Forfatter: F.C. Granzow
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 654
UDK: 551.4
Med 178 afbildninger og flere kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Oljens beroligende Virkning.
131
som for en stor Del ere rejste paa de farligste Punkter, det
mægtige, rasende Hav.
Naar Havet er dækket med Isblokke, er Søgangen ringe, store
Bølger formaa ikke at komme op. Dette er i det Mindste en
Erfaring fra det nordlige Ishav, som bekræftes af alle Polarrejsende,
og man paastaar endog, at uden denne relative Ro vilde et Skib
paa en Polarrejse være fortabt. Ganske anderledes synes det at
gaa til i det sydlige Polarhav, i det Mindste af og til; vi høre
nemlig, at James Ross under sin berømte Sydpolärfart i Polarisen
maatte bestaa en Storm, som bragte Ismasserne i et aldeles ube-
skriveligt Oprør. De ængstede Sømænd vare omringede af hvirvlende
Ismasser, hvis uafladelige Stød bragte Skibet til at brage i alle
Fuger, og kunde kun i stum Forventning oppebie clen uundgaaelige
Katastrofe. Bølgerne havde fuldstændig den samme Højde, som
naas paa det aabne Hav, naar det piskes af stærk Storm, men
paa Bølgebjærgene som i Bølgedalene kæmpede desuden talløse
Ismasser dels indbyrdes, dels med de frem og tilbage tumlede
Skibe. Først om Natten aftog Dønningen, og Stødene bleve mere
taalelige, saa at dog ingen umiddelbar Fare mere truede „Erebus“,
skjønt hvert andet Fartøj vilde være blevet knust inden fem
Minutters Forløb. Aarsagen til den formindskede Bølgegang var
en Række Isbjærge, som i nogen Afstand omgave begge Boss’s
Skibe.
Medens vi saaledes i Polarliavene se de svømmende Ismasser
virke beroligende paa Oceanets Bølgegang, møde vi i mere tempe-
rerede Egne den gamle Erfaring, at Olje beroliger Havets Bølger.
Allerede de Gamle kjendte denne Kjendsgjerning, og senere høre
vi af Linné, at de hollandske Grønlandsfarere stedse medtoge nogle
Fade Olje for at stille Havets Bølger. Franklin, hvem disse
Historier vare bekjendte, tænkte meget rigtig, at man først og
fremmest burde fastslaa ved Forsøg, hvor meget eller hvor lidt
Sandt der var i dem. En stormfuld Dag hældte han altsaa en
ringe Mængde Olje ud paa den oprørte Overflade af en Dam og
saae til sin Forbavselse, hvorledes Bølgerne lagde sig, efterhaanden
som Oljen bredte sig videre og videre; uden for den tynde Olje-
hinde var der en stærk Bølgegang at se, inden for, eller rettere
under samme, forblev Havet glat. I Havbugten ved Tarent har
Hugi anstillet tilsvarende Forsøg efter en mere storartet Maalestok
9*