Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

132 Tidevandet. og ofret hele Fade Olje til Neptun; han fandt, at Dønningen blev ophævet herved; ved Nattetid tilintetgjorde Oljen, i Parenthes bemærket, i øvrigt ogsaa Havets fosforescerende Skjær. Brødrene Weber, som mest rationelt have syslet med Bølgebevægelsen, undlode heller ikke at prøve Oljens Paavirkning; de fandt, at de mest forskjellige Oljer i Virkeligheden glatte Vandfladen, idet de rask sprede sig over samme og endog støde smaa Legemer bort. Et Forslag om at drage praktisk Nytte af denne Oljens „beroligende" Virkning og saaledes redde Skibe i Havsnød, er ganske vist hyppig dukket frem, men det vilde være taabeligt at diskutere samme for Alvor. Et Skib, som omtumles af Stormen, bliver ikke liggende paa én Plet, men netop revet videre, og det kan derfor sandelig kun lidet nytte, om nogle Hundrede Kvadratalen blive dækkede med en Oljehinde, helt bortset fra den Omstændighed, at til Dato har endnu Ingen studeret Oljens Virkning paa det aabne Oceans stormende Bølger. 8. Tidevandet. To Gange i Døgnet vil det aabne Hav i Regelen langsomt hæve sig og atter drage sig tilbage; det første kaldes Flod, det sidste Ebbe, og den hele Fremtoning med ét Navn „Tidevandet". Naar man i Flod- eller Højvandetiden dvæler ved Stranden, vil man en Stund ikke lægge Mærke til nogen Forandring i Vand- standens Højde. Dog lidt efter lidt naa de uafladelig vexlende Bølger ikke nøjagtig frem til den yderste Pynt, de dog endnu for nogle Minutter siden beskyllede; Vandspejlet synker stadig mere og mere, Havets Bølger trække sig øjensynlig tilbage fra Strand- bredden, og Havbunden bliver paa større eller mindre Strækninger lagt tør. Lidt efter lidt har Vandet paa denne Maade naaet sin laveste Stand, Ebben er indtraadt, og derpaa begynder Vandet igjen langsomt at stige. Den hele Fremtoning medtager en Tid af omtrent tolv Timer, i sex Timer falder Havet, og i sex Timer stiger det. Der gives næppe noget Skue, der i højere Grad kan sætte Menneskeaanden, den rastløs granskende Forstand i Bevægelse end Synet af den vældige frembrusende Flod eller Vandspejlets Synken 30—50 Fod under dets nylige Stand. Man aner én hemmelighedsfuld,