Dets daglige Periode.
135
Tid er Vandspejlet nu uforandret. Derpaa stiger Havet igjen, i
Begyndelsen langsomt, derpaa raskere, sluttelig igjen langsommere,
til Højvandet er indtraadt, og med dette igjen en Hvilestund
paa omtrent et Kvarter. Disse Pavser i Havets Bevægelser kaldes
Stillevande.
Hvor Havspejlets Bevægelser ikke hemmes af Øer, Stræder
eller Lignende, hvor altsaa Tidevandet kan fremtræde med den
størst mulige Upaavirkethed, kan man skjelne tre forskjellige
Fig. 49. Baade ved Ebbetid.
Perioder, nemlig en daglig,, en maanedlig og en aarlig. Den
daglige Periode have vi allerede lært at kjende; clen bestaar i den
tvende Gange gjentagne Stigning og Fald af Vandspejlet. Disse
tvende Omvexlinger omfatte dog et Tidsrum, som er noget længere
end et Døgn; thi Ebbe og Flod vare tilsammen gjennemsnitlig
12 Timer, 24 Minutter, 221/2 Sekunder, de tvende daglige Bevægelser
altsaa 24 Timer 483/4 Minut. Denne Varighed svarer nøjagtig til
den Tid, som forløber fra Maanens Gang gjennem Meridianen til