Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Dets maanedlige og aarlige Periode. 137 Den maanedlige Periode i Tidevandet viser sig ved dettes for- anderlige Størrelse; to Gange hver Maaned ere Ebben og Floden stærkest, to Gange svagest. Den største Flod indtræder omtrent halvandet Døgn efter Ny- og Fuldmaane (Syzygierne) og kaldes Springfloden; den svageste Flod kaldes Nipflod og indtræder omtrent halvandet Døgn efter Quadraturerne, det vil sige Maanens første og sidste Kvarter. Under Syzygierne staa Maanen og Solen samtidig i Meridianen, under Quadraturerne er deres Afstand derimod Fjerdedelen af en Cirkel eller en Bue paa 90°. Spring- floderne ere heller ikke lige høje; men den, som indtræder ved Nymaanetid, er større end den, som følger paa Fuldmaanen. Under den maanedlige Periode er Springfloden størst, naar Maanen veel Ny'maanetiden befinder sig i det Punkt af sin Bane, hvor den staar Jorden nærmest. Tidevandets aarlige Periode fremtræder clerigjennem, at ved Jævndøgnstiderne ere Springfloderne stærkere, Nipfloderne svagere, end de ellers vise sig, medens ved Solhvervsticlerne Springfloderne ere svagere, Nipfloderne stærkere udprægede, og navnlig er dette Tilfældet ved Sommersolhverv; under for øvrigt lige Forhold ere Springfloderne størst i Januar, et halvt Aar senere derimod svagest; ved første Tidspunkt staar Jorden Solen nærmest, ved sidste Tids- punkt har den sin største Afstand fra samme. De størst mulige Flodticler indtræde, naar Sol og Maane ere i største Nærhed af Jorden, staa lodret over Jordens Æqvator og samtidig gaa gjennem Meridianen. Denne korte Fremstilling af de rene Kjendsgjerninger vil allerede gjøre det indlysende, at Solen og Maanen maa spille en bestemt Rolle ved Tidevandets Fremkomst. Det var Newton for- beholdt at opdage, hvorledes denne Indvirkning gaar for sig, idet han udfandt, at den hele Fremtoning var en nødvendig Følge af cle almene Love for Tiltrækningen. I Følge denne Lov tiltrække alle Legemer hverandre i Forhold til deres Masser, men i omvendt Forhold til Afstandenes Kvadrater; følgelig vil altsaa et Legeme af en dobbelt og af en tredobbelt Masse udøve en dobbelt saa stor, en tre Gange saa stor Tiltrækning paa et Legeme, naar Afstanden er den samme. Forandrer imidlertid det Legeme, som øver Til- trækningen, sin Afstand fra det tiltrukne Legeme, ændres ogsaa samtidig Styrken af dets Tiltrækningskraft; antage vi saaledes, at